Toldloven § 44

Denne konsoliderede version af toldloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1116 af 22. september 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 4. januar 2022,
som ændret ved lov nr. 1795 af 28. december 2023 og lov nr. 1694 af 30. december 2024

§ 44

Ejeren af en frihavn skal vederlagsfrit opføre og vedligeholde gitre og andre afspærringer, som efter told- og skatteforvaltningens skøn er nødvendige for bevogtningen.

Stk. 2 Ejeren af frihavnen skal endvidere opføre og vedligeholde de for told- og skatteforvaltningen nødvendige bygninger og lokaler. Toldlokaler ved indgangen til frihavnen, toldporte og brovægte stilles vederlagsfrit til rådighed for told- og skatteforvaltningen. For benyttelsen af andre bygninger og lokaler betaler told- og skatteforvaltningen en afgift, der fastsættes efter kostprisprincippet.

Stk. 3 Sædvanlig indre vedligeholdelse af de i stk. 2 nævnte bygninger og lokaler påhviler told- og skatteforvaltningen.