Told- og skatteforvaltningen kan meddele provianteringsvirksomheder bevilling til fritagelse for punktafgifter af varer, for hvilke der kræves godtgørelse af eller fritagelse for punktafgifter, eller som tilføres fra andre provianteringsvirksomheder.
Stk. 2 Provianteringsvirksomheder kan meddeles bevilling for:
-
1) Varer bestemt til udførsel fra EU's toldområde.
-
2) Varer bestemt til proviantering af skibe og luftfartøjer i EU's toldområde.
-
3) Varer bestemt til brug for diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer i EU's toldområde.
-
4) Varer bestemt til brug for udenlandske militære styrker, der er på øvelse i EU's toldområde, samt til danske styrker, der er på øvelse uden for det danske toldområde.