Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af § 73 eller straffelovens § 289, forsætligt eller groft uagtsomt:
-
1) Bryder eller fjerner eller gør uvirksomt en forsegling eller identitetsmærke, der er anbragt af told- og skatteforvaltningen i Danmark eller toldmyndigheden i et andet land, som er medlem af EU.
-
2) Bryder eller fjerner eller gør uvirksomt et toldlukke eller identitetsmærke, der er anbragt af toldmyndigheden i et andet land i medfør af en mellemfolkelig aftale om internationale transporter af varer, som Danmark har tiltrådt.
-
3) Bryder eller fjerner eller gør uvirksomt en forsegling, der efter bestemmelse af told- og skatteforvaltningen i Danmark eller toldmyndigheden i et andet land, der er medlem af EU, er anbragt af andre end disse myndigheder.
-
4) Undlader at opfylde en pligt til at frembyde varer, der er under forsegling, for told- og skatteforvaltningen.