De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb

1. Denne konvention gælder for aftaler om løsørekøb mellem parter, som har deres respektive forretningssteder i forskellige stater:

• a) når staterne er kontraherende stater, eller
• b) når international privatrets regler fører til anvendelsen af en kontraherende stats ret.

2. Den omstændighed, at parterne har deres respektive forretningssteder i forskellige stater er uden betydning, hvis dette hverken fremgår af aftalen eller af tidligere forretningsforbindelse mellem parterne, eller af oplysninger der er afgivet af parterne før eller ved aftalens indgåelse.

3. Ved afgørelsen af om denne konvention skal finde anvendelse, skal der hverken tages hensyn til parternes statsborgerskab, eller om aftalen har karakter af handelskøb eller civilt køb.

Denne konvention gælder ikke for:

• a) køb af varer købt til personlig brug eller til brug for familien eller husholdningen, medmindre sælgeren før eller ved aftalens indgåelse hverken vidste eller burde have vidst at varen var købt til en sådan anvendelse,
• b) køb på auktion,
• c) køb der står i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse eller anden form for tvangssalg i henhold til lov,
• d) køb af aktier, værdipapirer, omsætningspapirer eller penge,
• e) køb af skibe, fartøjer, luftpudefartøjer eller fly,
• f) køb af elektricitet.

1. Aftaler om levering af varer, der skal tilvirkes eller fremstilles, anses som køb, medmindre den part, der bestiller varen, påtager sig at levere en væsentlig del af de materialer, der er nødvendige for varens tilvirkning eller fremstilling.

2. Denne konvention gælder ikke for aftaler, hvor den overvejende del af leverandørens forpligtelser består i at levere arbejdskraft eller andre tjenesteydelser.

Denne konvention gælder kun for købeaftalens indgåelse og sælgers og købers rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale. Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i konventionen, gælder den især ikke for:

• a) gyldigheden af aftalen eller enkelte af aftalens bestemmelser eller af sædvane.
• b) den virkning aftalen kan have på ejendomsretten til den solgte vare.

Denne konvention gælder ikke for sælgerens erstatningsansvar for skade, som den solgte vare volder på nogens liv eller helbred.

Parterne kan ved deres aftale udelukke anvendelsen af denne konvention, ligesom de, bortset fra reglerne i artikel 12, kan fravige eller ændre virkningen af en hvilken som helst af dens bestemmelser.

1. Ved fortolkning af denne konvention skal der tages hensyn til dens internationale karakter, til behovet for at fremme en ensartet anvendelse af den og til iagttagelses af god forretningsskik i international handel.

2. Spørgsmål vedrørende emner, der er underkastet denne konvention, men som konventionen ikke udtrykkeligt tager stilling til, skal afgøres i overensstemmelse med de almindelige grundsætninger, som konventionen bygger på, eller, hvor sådanne grundsætninger ikke findes, i overensstemmelse med den lov, som den internationale privatrets regler udpeger.

1. Ved anvendelsen af denne konvention skal en parts erklæringer og adfærd i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med hans hensigt, hvor den anden part kendte eller ikke kunne have været uvidende om denne hensigt.

2. Såfremt stk. 1 ikke kan anvendes, skal en parts erklæringer og adfærd i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med den opfattelse, som en fornuftig person i samme situation som den anden part ville have haft under samme omstændigheder.

3. Ved bestemmelse af en persons hensigt eller af hvilken opfattelse en fornuftig person ville have haft, skal alle sagens relevante omstdigheder, herunder parternes forhandlinger den praksis som parterne har skabt mellem sig, sædvaner og parternes efterfølgende adfærd tages i betragtning.

1. Parterne er bundet af sædvaner, som de er indgået på, og af praksis, som de har skabt mellem sig.

2. Hvor andet ikke er aftalt, forudsættes parterne underforstået at have gjort de sædvaner anvendelige på aftalen eller dens indgåelse, som de kendte eller burde have kendt, og som i international handel er almindelig kendt og regelmæssigt følges af parter i aftaler af samme type i den pågældende branche.

Ved anvendelse af denne konvention er

• a) hvor en part har mere end et forretningssted, hans forretningssted det sted, som har den nærmeste tilknytning til aftalen og dens opfyldelse, når henses til de omstændigheder, som parterne kendte eller forudsatte før eller ved aftalens indgåelse,
• b) hvor en part intet forretningssted har, hans sædvanlige bopæl at sidestille med forretningsstedet.

En aftale om køb behøver ikke indgås skriftligt eller bekræftes i skriftlig form, ligesom aftalen heller ikke kan underkastes andre formkrav. Aftalen kan godtgøres på en hvilken som helst måde, herunder ved vidner.

De bestemmelser i artikel 11, artikel 29 eller del II i denne konvention, som tillader, at en købeaftale eller en aftale om dens ændring eller ophør, eller et tilbud, et antagende svar eller anden viljeserklæring udtrykkes i en anden form end skriftligt, gælder ikke, hvor en part har sit forretningssted i en kontraherende stat som har afgivet erklæring i henhold til artikel 96 i denne konvention. Parterne kan ikke fravige eller ændre virkningen af denne artikel.

Ved anvendelsen af denne konvention omfatter udtrykket »skriftligt« også telegram og telex.

1. Et forslag om indgåelse af aftale, som rettes til en eller flere bestemte personer, udgør et tilbud, hvis det er tilstrækkeligt bestemt og viser tilbudsgiverens vilje til at blive forpligtet, hvis tilbudet antages. Et forslag er tilstrækkeligt bestemt, hvis det angiver den vare, som det angår, og udtrykkeligt eller stiltiende fastsætter eller angiver, hvordan varens mængde og pris skal fastsættes.

2. Et forslag, der ikke er rettet til en eller flere bestemte personer, skal alene anses for en opfordring til at give tilbud, medmindre det modsatte klart er tilkendegivet af den person, som fremsætter forslaget.

1. Et tilbud har virkning, når det kommer frem til tilbudsmodtageren.

2. Et tilbud kan, selv om det er uigenkaldeligt, tilbagekaldes, såfremt tilbagekaldelsen kommer frem til tilbudsmodtageren før eller samtidig med tilbudet.

1. Indtil en aftale er indgået, kan et tilbud tilbagekaldes, såfremt tilbagekaldelsen kommer frem til tilbudsmodtageren, før han har afsendt et antagende svar.

2. Et tilbud kan dog ikke tilbagekaldes:

• a) Hvis det, enten ved at fastsætte en bestemt frist for dets antagelse eller på anden måde angiver, at det er uigenkaldeligt, eller
• b) hvis tilbudsmodtageren havde føje til at antage, at tilbudet var uigenkaldeligt, og tilbudsmodtageren har handlet i tillid til tilbudet.

Et tilbud, herunder også et uigenkaldeligt tilbud, bortfalder, når tilbudsmodtagerens afslag kommer frem til tilbudsgiveren.

1. En erklæring eller anden adfærd fra tilbudsmodtageren, som angiver, at han godtager tilbudet, er en antagelse af tilbudet. Tavshed eller passivitet er ikke i sig selv en antagelse af tilbudet.

2. En antagelse af et tilbud får virkning, når det antagende svar kommer frem til tilbudsgiveren. Antagelsen får ikke virkning, hvis det antagende svar ikke kommer frem til tilbudsgiveren inden for den tid, han har fastsat, eller, hvis ingen tid er fastsat, inden rimelig tid, når tilbørligt hensyn tages til omstændighederne ved handlen, herunder hvor hurtigt et kommunikationsmiddel tilbudsgiveren har anvendt. Et mundtligt tilbud skal antages straks, medmindre andet fremgår af omstændighederne.

3. Hvis det imidlertid fremgår af tilbudet eller følger af en praksis, der er skabt mellem parterne, eller af sædvane, at tilbudsmodtageren kan tilkendegive sit samtykke ved en handling, f.eks. ved forsendelse af varen eller betaling af købesummen, uden at give meddelelse til tilbudsgiveren, får antagelse af tilbudet virkning fra det tidspunkt, denne handling foretages, forudsat at handlingen iværksættes inden for den tidsfrist, som er nævnt i stk. 2.

1. Svar på tilbud, som angiver at være et antagende svar, men som indeholder tilføjelser, begrænsninger eller andre ændringer, er et afslag på tilbudet og udgør et nyt tilbud.

2. Svar på tilbud, som angiver at være et antagende svar; men som indeholder yderligere eller andre vilkår, der ikke væsentligt ændrer tilbudets vilkår, er dog et antagende svar, medmindre tilbudsgiveren uden ugrundet ophold mundtligt gør indsigelse mod uoverensstemmelsen eller sender en meddelelse herom. Gør han ikke det, er aftalevilkårene lig med vilkårene i tilbudet med de ændringer, som er indeholdt i det antagende svar.

3. Tilføjelser eller andre vilkår, som angår pris, betaling, varens kvalitet eller mængde sted og tid for levering, omfanget af den ene parts erstatningsansvar over for den anden part eller bilæggelse af tvistemål, anses bl.a. for at ændre tilbudets vilkår væsentligt.

1. En frist for antagelse af tilbudet, som fastsættes af tilbudsgiveren i et telegram eller brev, regnes fra det øjeblik, telegrammet indleveres til forsendelse eller fra den dato, som brevet angiver, eller, hvis en sådan dato ikke findes, fra datoen på kuverten. En frist for antagelse, som tilbudsgiveren fastsætter telefonisk, ved telex eller ved andre øjeblikkelige kommunikationsmidler, regnes fra det tidspunkt, da meddelelsen kommer frem til tilbudsmodtageren.

2. Officielle søn- og helligdage eller andre dage, hvor forretningerne holder lukket, som indtræffer, mens fristen for antagelse af tilbud 1øber, medregnes i beregningen af denne frist. Hvis imidlertid en meddelelse om antagelse af tilbudet ikke kan afleveres på tilbudsgiverens adresse på fristens sidste dag, fordi den falder på en søn- eller helligdag eller på en anden dag, hvor forretningerne holdes lukket på tilbudsgiverens forretningssted, forlænges fristen dog til den nærmest følgende åbningsdag.

1. Et antagende svar, der er kommet for sent, er alligevel at anse som en gyldig antagelse af tilbud, hvis tilbudsgiveren uden ophold giver tilbudsmodtageren mundtlig eller skriftlig meddelelse herom.

2. Viser et brev eller anden skriftlig meddelelse, der indeholder et antagende svar, som er nået for sent frem, at det er blevet sendt under sådanne omstændigheder, at det ville være kommet rettidigt frem til tilbudsgiveren, hvis dets befordring havde været normal, anses det forsinkede antagende svar alligevel for en gyldig antagelse af tilbud, medmindre tilbudsgiveren uden ophold giver tilbudsmodtageren mundtlig besked om, at han anser sit tilbud for bortfaldet, eller sender en meddelelse herom.

Et antagende svar kan tilbagekaldes, hvis tilbagekaldelsen kommer frem til tilbudsgiveren før eller samtidig med, at antagelsen af tilbudet ville have fået virkning.

En aftale er indgået i det øjeblik et antagende svar får virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention.

Ved anvendelse af denne del af konventionen anses et tilbud, en antagelse af et tilbud eller anden viljeserklæring for at være »kommet frem« til adressaten, når den er meddelt ham mundtligt, eller på anden måde overleveret til ham personligt, til hans forretningssted eller postadresse eller, hvis han intet forretningssted eller ingen postadresse har, til hans bopæl.

En parts misligholdelse er væsentlig, hvis den medfører en sådan ulempe for den anden part, at den i betydelig grad berøver ham for, hvad han i henhold til aftalen er berettiget til at forvente, medmindre den misligholdende part ikke forudså og en fornuftig person i samme situation og under tilsvarende omstændigheder ikke ville have forudset et sådant resultat.

En erklæring om ophævelse er kun virksom, hvis der afgives meddelelse herom til den anden part.

Har en part givet en underretning, anmodning eller anden meddelelse i overensstemmelse med denne del af konventionen og ved anvendelse af et meddelelsesmiddel, som under de givne forhold er forsvarligt, vil en forsinkelse eller fejl ved videresendelsen af meddelelsen eller dens udeblivelse ikke berøve denne part hans ret til at påberåbe sig meddelelsen, medmindre andet er udtrykkeligt foreskrevet i denne del af konventionen.

Har en part i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention krav på, at den anden part opfylder en forpligtelse, er en domstol ikke forpligtet til at give dom til naturalopfyldelse, medmindre domstolen ville gøre dette efter de regler, der gælder i domslandets lov for tilsvarende købeaftaler, som ikke er underkastet denne konvention.

1. Parterne kan ved overenskomst ændre en aftale eller bringe den til ophør.

2. Indeholder en skriftlig aftale en bestemmelse om, at aftalen kun kan ændres eller bringes til ophør ved skriftlig overenskomst, kan den ikke på anden måde ændres eller bringes til ophør. Ved sin handlemåde kan en part dog blive afskåret fra at påberåbe sig en sådan bestemmelse, i det omfang den anden part har handlet i tillid til hans handlemåde.

Sælger er forpligtet til at levere varen, overgive de dokumenter, der vedrører varen, og overdrage ejendomsretten til varen, således som det er fastsat i aftalen og i denne konvention.

Sælger er forpligtet til at levere varen, overgive de dokumenter, der vedrører varen, og overdrage ejendomsretten til varen, således som det er fastsat i aftalen og i denne konvention.

Sælger er forpligtet til at levere varen, overgive de dokumenter, der vedrører varen, og overdrage ejendomsretten til varen, således som det er fastsat i aftalen og i denne konvention.

Køber er forpligtet til at betale købesummen for varen og til at tage imod levering som fastsat i aftalen og i denne konvention.

Køber er forpligtet til at betale købesummen for varen og til at tage imod levering som fastsat i aftalen og i denne konvention.

Køber er forpligtet til at betale købesummen for varen og til at tage imod levering som fastsat i aftalen og i denne konvention.

Går varen tabt, eller forringes den, efter at risikoen er gået over på køber, fritager dette ikke køber for hans forpligtelse til at betale købesummen, medmindre varens tab eller forringelse skyldes sælgers handling eller forsømmelse.

1. Skal varen forsendes, og er sælger ikke forpligtet til at overgive den på et bestemt sted, går risikoen over på køber, når varen er overgivet til den første transportør med henblik på videreforsendelse af varen til køber i overensstemmelse med købeaftalen. Er sælger forpligtet til at overgive varen til en transportør på et bestemt sted, går risikoen først over på køber, når varen er overgivet til transportøren på dette sted. Det har ingen virkning for risikoens overgang, at sælger har adgang til at beholde de dokumenter, der giver ret til at råde over varen.

2. Risikoen går dog først over på køber, når varen er blevet udskilt til køber ved mærkning af varen, ved transportdokument, ved meddelelse til køber eller på anden måde.

Risikoen for varer, der sælges, mens de er under transport, går over på køber fra aftalens indgåelse. Hvis det imidlertid fremgår af omstændighederne, anses køber for at have påtaget sig risikoen fra det tidspunkt, da varen blev overgivet til den transportør, som udfærdigede forsendelsesdokumenterne. Sælger bærer dog risikoen for tab eller forringelse, såfremt sælger, da aftalen blev indgået, vidste eller burde have vidst, at varen var gået tabt eller var blevet forringet, og han ikke oplyste køber derom.

1. I tilfælde, som ikke omfattes af bestemmelserne i artiklerne 67 og 68, går risikoen over på køber, når han modtager varen, eller, hvor han ikke gør dette i rette tid, fra det tidspunkt da varen stilles til hans rådighed, og han misligholder aftalen ved ikke at tage imod levering

2. Er køber forpligtet til at modtage varen på et andet sted end sælgers forretningssted, overgår risikoen dog, når tiden for levering er kommet, og køber er bekendt med, at varen er stillet til hans rådighed på det angivne sted.

3. Angår aftalen en vare, der ikke er udskilt anses den ikke for at være stillet til købers rådighed, før den er klart udskilt til køber.

Har sælger begået en væsentlig misligholdelse, vil reglerne i artiklerne 67, 68 og 69 ikke afskære køber fra at gøre nogen af sine beføjelser gældende i anledning af misligholdelsen.

De Forenede Nationers Generalsekretær udpeges hermed til depositar for denne konvention.

Denne konvention viger for internationale overenskomster, som allerede er eller vil blive indgået, og som indeholder bestemmelser om emner, som er omhandlet i denne konvention, forudsat at parterne har deres forretningssted i stater, der er parter i en sådan overenskomst.

1. Denne konvention kan undertegnes på det afsluttende møde på De Forenede Nationers konference vedrørende aftaler om internationale løsørekøb, og vil kunne undertegnes af alle stater på de Forenede Nationers hovedsæde i New York indtil den 30. september 1981.

2. Denne konvention kan ratificeres, antages eller godkendes af alle stater, der har undertegnet den.

3. Denne konvention kan tiltrædes af alle stater, som ikke har undertegnet den, fra den dag den er klar til at blive undertegnet.

4. Dokumenter om ratifikation, antagelse, godkendelse og tiltrædelse skal deponeres hos De Forenede Nationers Generalsekretær.

1. En kontraherende stat kan på det tidspunkt, da den underskriver, ratificerer, antager, godkender eller tiltræder konventionen erklære, at den ikke vil være bundet af Del II eller Del III af denne konvention.

2. En stat, som afgiver en erklæring i henhold til stk. 1 vedrørende Del II eller Del III af denne konvention, anses ikke som kontraherende stat i henhold til konventionens artikel 1, stk. 1 for så vidt angår emner, der er nævnt i den del af konventionen, som erklæringen gælder.

1. Har en kontraherende stat to eller flere landområder, hvor der i medfør af statens forfatning gælder forskellige retssystemer vedrørende de emner, der er behandlet i denne konvention, kan den, når den undertegner, ratificerer, antager, godkender eller tiltræder konventionen, erklære, at konventionen skal gælde for alle dens landområder eller kun for ét eller flere af dem, og den kan til hver en tid ændre den afgivne erklæring ved at afgive en ny.

2. Disse erklæringer skal afgives til depositaren og skal udtrykkeligt angive de landområder for hvilke konventionen skal gælde.

3. Hvis konventionen, som følge af en erklæring afgivet under denne artikel, gælder for ét eller flere, men ikke for alle de landområder, som hører til en kontraherende stat, og hvis en parts forretningssted er beliggende i denne stat, anses forretningsstedet, ved anvendelsen af denne konvention, for ikke at ligge i en kontraherende stat, medmindre det ligger i et landområde, for hvilket konventionen gælder.

4. Afgiver en kontraherende stat ikke en erklæring efter stk. 1 i denne artikel, gælder konventionen for alle statens landområder.

1. To eller flere kontraherende stater, som har samme eller nært beslægtede retsregler om de emner, som denne konvention omhandler, kan til hver en tid erklære, at konventionen ikke skal gælde for køb eller for indgåelse af aftaler om køb, når parterne har forretningssted i disse stater. Sådanne erklæringer kan afgives i fællesskab eller ved erklæringer om gensidighed afgivet af hver part for sig.

2. En kontraherende stat, som har de samme eller nært beslægtede retsregler om de emner, denne konvention omhandler, som en eller flere stater, der ikke har tiltrådt konventionen, kan til hver en tid erklære, at konventionen ikke skal gælde for køb eller for indgåelse af aftaler om køb, når parterne har deres forretningssted i disse stater.

3. Tiltræder en stat, der har været omfattet af en erklæring efter stk. 2, senere konventionen, vil erklæringen fra det tidspunkt, da konventionen træder i kraft for den nye kontraherende stats vedkommende, have samme virkning som en erklæring afgivet i medfør af stk. 1, forudsat at den nye kontraherende stat tilslutter sig en sådan erklæring eller selv afgiver en gensidighedserklæring.

En stat kan, når den deponerer sin ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse, erklære, at den ikke vil være bundet af artikel 1, stk. 1, litra b, i denne konvention.

En kontraherende stat, hvis lovgivning kræver, at aftaler om køb skal oprettes skriftligt eller skal kunne godtgøres med skriftligt bevis, kan til hver en tid afgive en erklæring i henhold til artikel 12 om, at bestemmelserne i artiklerne 11 og 29 eller i Del II i denne konvention, som tillader, at en købeaftale eller en aftale om dens ændring eller ophør, eller et tilbud, et antagen de svar eller anden viljeserklæring udtrykkes i anden form end skriftligt, ikke skal gælde, når en af parterne har forretningssted i denne stat.

1. Erklæringer vedrørende denne konvention, som afgives ved dens undertegnelse, skal bekræftes, når den ratificeres, antages eller godkendes.

2. Erklæringer og bekræftelser af disse erklæringer skal afgives skriftligt og skal i behørig form meddeles til depositaren.

3. En erklæring får virkning samtidig med, at denne konvention træder i kraft i den pågældende stat. En erklæring, som depositaren modtager i behørig form, efter at konventionen er trådt i kraft, får dog virkning på den første dag i den måned, som følger efter, at 6 måneder er forløbet fra den dag, depositaren modtog erklæringen. Gensidighedserklæringer, som afgives af en stat i henhold til artikel 94, træder i kraft på den første dag i den måned, som følger efter, at 6 måneder er forløbet fra den dag, depositaren modtog den seneste erklæring.

4. En stat, som afgiver en erklæring i henhold til denne konvention, kan til hver en tid tilbagekalde den ved en skriftlig meddelelse, som afgives i behørig form til depositaren. En sådan tilbagekaldelse får virkning på den første dag i den måned, som følger efter, at 6 måneder er forløbet fra den dag, depositaren modtog tilbagekaldelsen.

5. En tilbagekaldelse af en erklæring, som er afgivet i henhold til artikel 94, ophæver fra den dag, da tilbagekaldelsen får virkning, enhver gensidighedserklæring, som er afgivet af en anden stat i henhold til denne artikel.

Der kan ikke tages andre forbehold end de, som er udtrykkeligt tilladt i denne konvention.

1. Bortset fra hvad der følger af bestemmelser i denne artikels stk. 6, træder denne konvention i kraft fra den første dag i den måned, som følger efter, at 12 måneder er forløbet, efter at det tiende dokument om ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse er blevet deponeret, herunder indbefattet dokumenter som indeholder en erklæring i henhold til artikel 92.

2. Når en stat ratificerer, antager, godkender eller tiltræder denne konvention, efter at det tiende dokument om ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse, er deponeret, træder denne konvention, bortset fra den del, der eventuelt er holdt uden for, i kraft, for så vidt angår denne stat, medmindre andet måtte følge af bestemmelserne i stk. 6 i denne artikel, på den første dag i den måned, som følger efter, at 12 måneder er forløbet fra deponeringen af dens dokument om ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse.

3. En stat, som ratificerer, antager, godkender eller tiltræder denne konvention, og som er kontraherende part i konventionen om den ensartede købeaftalelov, som er indgået i Haag den 1. juli 1964 (købeaftalelovskonventionen af 1964) og konventionen om den ensartede købelov indgået i Haag den 1. juli 1964 (købelovskonventionen af 1964), skal samtidig opsige, efter omstændighederne enten den ene eller begge disse konventioner ved at underrette den nederlandske regering herom.

4. En stat, som er kontraherende part i købelovskonventionen af 1964, og som ratificerer, antager, godkender eller tiltræder nærværende konvention, og som i henhold til artikel 92 erklærer eller har erklæret, at den ikke vil være bundet af Del II i nærværende konvention, skal samtidig med ratifikationen, antagelsen, godkendelsen eller tiltrædelsen opsige købelovskonventionen af 1964 ved at underrette den nederlandske regering herom.

5. En stat, som er kontraherende part i købeaftalelovskonventionen af 1964, og som ratificerer, antager, godkender eller tiltræder nærværende konvention, og som i henhold til artikel 92 erklærer eller har erklæret, at den ikke vil være bundet af Del III i nærværende konvention, skal samtidig med ratifikationen, antagelsen, godkendelsen eller tiltrædelsen opsige købeaftalelovskonventionen ved at underrette den nederlandske regering herom.

6. Efter nærværende artikel får ratifikationer, antagelser, godkendelser og tiltrædelser af denne konvention, som foretages af stater, som er parter i købeaftalelovskonventionen af 1964 eller i købelovskonventionen af 1964, først virkning, når de opsigelser, som disse stater er forpligtet til at give af disse to konventioner, har fået virkning. Depositaren for denne konvention skal rådføre sig med den nederlandske regering, som er depositar for konventionerne af 1964, for at sikre den fornødne koordination i så henseende.

1. Denne konvention gælder kun på indgåelse af en aftale, når forslaget om at indgå aftalen stilles på eller efter den dato, hvor konventionen træder i kraft i forhold til de kontraherende stater, der nævnes i artikel 1, stk. 1, litra a, eller en kontraherende stat, der nævnes i artikel 1, stk. 1, litra b.

2. Denne konvention gælder udelukkende aftaler, der er indgået på eller efter den dato, hvor konventionen træder i kraft for de kontraherende stater, der nævnes i artikel 1, stk. 1, litra a, eller den kontraherende stat, der nævnes i artikel 1, stk. 1, litra b.

1. En kontraherende stat kan opsige denne konvention, eller Del II eller Del III i konventionen, ved en formel skriftlig meddelelse til depositaren.

2. Opsigelsen træder i kraft den første dag i den måned, som følger efter, at 12 måneder er forløbet fra den dag, depositaren modtog meddelelsen. Når meddelelsen angiver, at en længere periode skal forløbe, før opsigelsen træder i kraft, sker dette, når denne længere periode er forløbet, efter at meddelelsen er modtaget af depositaren.