Udbetaling Danmark-loven § 3

Denne konsoliderede version af udbetaling Danmark-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Udbetaling Danmark

Lov nr. 324 af 11. april 2012,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 2. september 2024

§ 3

Kommunalbestyrelsen skal yde generel vejledning om alle de muligheder, der findes for at modtage kontante ydelser og økonomiske tilskud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark efter § 1. Kommunen skal henvise borgere, der har behov for yderligere, detaljeret vejledning om kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde, til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Kommunen skal i fornødent omfang yde bistand til fremmødte borgere, der vurderes ikke at kunne benytte sig af digitale vejledninger og selvbetjeningsløsninger om kontante ydelser og økonomiske tilskud inden for sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark efter § 1.

Stk. 3 Kommunen skal i fornødent omfang yde bistand til borgere, som vurderes at have særlige behov, og som ønsker at søge om, eller som modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark efter § 1, ved at

  • 1) hjælpe med at udfylde og indgive ansøgninger til Udbetaling Danmark,

  • 2) sørge for, at borgeren kan medvirke ved behandlingen af sin sag hos Udbetaling Danmark, og

  • 3) varetage kontakten til Udbetaling Danmark på borgerens vegne.