Kapitel 9 1 Fælles indkøb
En ordregiver kan gennem en indkøbscentral erhverve varer og tjenesteydelser, der er indkøbt til brug for ordregiveren.
Stk. 2 En ordregiver kan endvidere erhverve bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser ved brug af
-
1) kontrakter tildelt af en indkøbscentral,
-
2) dynamiske indkøbssystemer, der drives af en indkøbscentral, og
-
3) rammeaftaler, der er indgået af en indkøbscentral.
Når et dynamisk indkøbssystem, der drives af en indkøbscentral, kan anvendes af andre ordregivere, jf. § 119, stk. 2, nr. 2, skal dette angives i udbudsbekendtgørelsen.
Stk. 2 Alle udbudsprocedurer, der varetages af en indkøbscentral, skal gennemføres ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler i overensstemmelse med regler fastsat af erhvervsministeren i henhold til § 194, stk. 1.
En ordregiver anses for at opfylde sine forpligtelser efter denne lov, når ordregiveren erhverver
-
1) varer eller tjenesteydelser efter § 119, stk. 1, eller
-
2) bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser efter § 119, stk. 2.
Stk. 2 En ordregiver er uanset stk. 1 ansvarlig for de dele af indkøbsprocessen, som ordregiveren selv udfører, herunder
-
1) tildeling af kontrakt på grundlag af et dynamisk indkøbssystem, der drives af en indkøbscentral, jf. § 119, stk. 2, nr. 2,
-
2) gennemførelse af fornyet konkurrence under en rammeaftale, jf. § 100, der er indgået af en indkøbscentral, og
-
3) beslutningen om, hvilken af de leverandører, der er part i en rammeaftale med flere leverandører, som skal udføre en given opgave, jf. § 98.
En ordregiver kan tildele en tjenesteydelseskontrakt om levering af centraliserede indkøbsaktiviteter til en indkøbscentral uden at følge udbudsprocedurerne i denne lov. Sådanne tjenesteydelseskontrakter kan omfatte accessoriske indkøbsaktiviteter.
Ordregivere kan aftale at gennemføre udbud i fællesskab.
Stk. 2 Gennemføres et udbud i sin helhed i fællesskab i alle de deltagende ordregiveres navne og på disses vegne, er de deltagende ordregivere i fællesskab ansvarlige for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til denne lov.
Stk. 3 Er en eller flere ordregivere udvalgt blandt de deltagende ordregivere til at gennemføre udbuddet og handle i eget navn og på vegne af de andre deltagende ordregivere, er de deltagende ordregivere i fællesskab ansvarlige for overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne lov.
Stk. 4 Gennemføres et udbud ikke i sin helhed i fællesskab i henhold til stk. 2, er de deltagende ordregivere kun i fællesskab ansvarlige for overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne lov for de dele, der gennemføres i fællesskab. Hver enkelt ordregiver har det fulde ansvar for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til denne lov for de dele, ordregiveren gennemfører i eget navn og på egne vegne.
Stk. 5 Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde oplysninger, der gør det muligt at identificere samtlige deltagende ordregivere i det fælles udbud. Det skal desuden fremgå af udbudsmaterialet, hvilke dele af udbudsprocessen den enkelte ordregiver er ansvarlig for.
En ordregiver kan benytte centraliserede indkøbsaktiviteter tilbudt af indkøbscentraler, der er beliggende i en anden EU-medlemsstat, i overensstemmelse med de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor indkøbscentralen er beliggende.
Ordregivere fra forskellige EU-medlemsstater kan i fællesskab tildele en kontrakt, indgå en rammeaftale eller drive et dynamisk indkøbssystem. Forud for gennemførelsen af udbudsproceduren skal følgende aftales mellem de deltagende ordregivere:
-
1) Fordelingen af ordregivernes forpligtelser, og hvilke nationale bestemmelser der finder anvendelse i forbindelse med det påtænkte indkøb.
-
2) Den interne organisering af udbudsproceduren, herunder forvaltningen af proceduren, fordelingen af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes, og indgåelsen af kontrakter.
Stk. 2 En deltagende ordregiver anses for at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne lov, når der foretages et indkøb hos en ordregiver, der er ansvarlig for udbudsproceduren.
Ordregivere fra forskellige EU-medlemsstater, der etablerer en fælles enhed, skal træffe beslutning om, hvilket nationalt regelsæt der skal være gældende. Der kan i denne forbindelse vælges mellem de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den fælles enhed har sit hjemsted, eller de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den fælles enhed udfører sine aktiviteter.