Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen angive
-
1) det dynamiske indkøbssystems løbetid,
-
2) de minimumskrav til egnethed, der gælder for optagelse i det dynamiske indkøbssystem, jf. § 140, og
-
3) de kriterier for tildeling, der gælder ved tildeling af kontrakter på grundlag af det dynamiske indkøbssystem, jf. § 105, stk. 3.
Stk. 2 Ordregiveren kan inddele et dynamisk indkøbssystem i objektivt beskrevne kategorier af varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder.
Stk. 3 Inddeles et dynamisk indkøbssystem i kategorier, jf. stk. 2, skal ordregiveren specificere minimumskravene til egnethed for hver kategori i udbudsbekendtgørelsen, jf. stk. 1, nr. 2.