Afsnit II gælder ved indgåelse af offentlige kontrakter med en anslået værdi, der mindst svarer til følgende, jf. dog § 9:
-
1) 38.624.809 kr. eksklusive moms for offentlige bygge- og anlægskontrakter.
-
2) 998.019 kr. eksklusive moms for offentlige vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, der tildeles af statslige ordregivere, og projektkonkurrencer, der afholdes af sådanne ordregivere.
-
3) 1.541.715 kr. eksklusive moms for offentlige vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, der tildeles af ikkestatslige ordregivere, og projektkonkurrencer, der afholdes af sådanne ordregivere.
Stk. 2 Når offentlige vareindkøbskontrakter indgås af ordregivere, der opererer på forsvarsområdet, gælder stk. 1, nr. 2, for kontrakter, der vedrører varer omfattet af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65). Stk. 1, nr. 3, gælder, når disse kontrakter vedrører varer, der ikke er omfattet af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).
Stk. 3 Afsnit II gælder desuden ved indgåelse af følgende kontrakter, der ikke er offentlige kontrakter:
-
1) Kontrakter, hvortil ordregiveren yder et direkte tilskud på mere end 50 pct., når værdien af kontrakten mindst svarer til 38.624.809 kr. eksklusive moms, jf. dog § 9, og kontrakten vedrører
-
a) bygge- og anlægsarbejder som omhandlet i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) eller
-
b) opførelse af hospitaler, sportsanlæg, rekreative anlæg, anlæg til fritidsformål, skole- og universitetsbygninger eller bygninger til administrative formål.
-
-
2) Tjenesteydelseskontrakter, hvortil ordregiveren yder et direkte tilskud på mere end 50 pct., når værdien af kontrakten mindst svarer til 1.541.715 kr. eksklusive moms, jf. dog § 9, og kontrakten har forbindelse til en bygge- og anlægskontrakt, der er omfattet af nr. 1.
Stk. 4 En ordregiver, som yder tilskud, der er omfattet af stk. 3, skal sikre, at bestemmelserne i denne lov overholdes, når ordregiveren ikke selv tildeler den kontrakt, hvortil der ydes tilskud, eller når ordregiveren selv tildeler kontrakten i andre enheders navn og for deres regning.