Kapitel 12 Udstationering til udslusningsfængsel m.v. for personer, der ikke er omfattet af udgangsbekendtgørelsens kapitel 11
Afgørelse om udstationering træffes af det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er anbragt, jf. dog §§ 8, stk. 1 og 3, 9, stk. 1, nr. 1-4, og 3. Hvis en indsat påtænkes udstationeret til en institution, der ligger i et andet kriminalforsorgsområde, indhentes en udtalelse fra dette kriminalforsorgsområde, forinden afgørelse træffes.
Stk. 2 Det kriminalforsorgsområde, hvortil den indsatte er udstationeret, træffer i udstationeringsperioden de afgørelser, der følger af strafudståelsen, og som kriminalforsorgsområderne efter de gældende regler har kompetence til at træffe, medmindre andet konkret aftales mellem det område, som den indsatte er udstationeret fra, og det område, hvor den indsatte udstationeres til.
Indsatte, der udstår tidsbestemt fængselsstraf på 5 måneder eller derover og opfylder de tidsmæssige betingelser for udgang efter kapitel 9, kan få udgang i form af udstationering efter stk. 2. Der kan tidligst gives tilladelse til udstationering, når en tredjedel af straffen er udstået. Hvis særlige omstændigheder taler derfor, kan kriminalforsorgsområdet give indsatte i åbne institutioner, der udstår fængselsstraf i under 8 år, tilladelse til udstationering, selvom betingelserne i 1. og 2. pkt. ikke er opfyldt. Hvis kriminalforsorgsområdet i øvrigt skønner, at der er behov for udstationering i videre omfang end nævnt ovenfor, forelægges spørgsmålet for Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Stk. 2 Udstationering gives i de tilfælde, der er nævnt i § 44, stk. 2, 3 og 5, hvis udgang af praktiske grunde ikke kan gives som frigang, eller hvis det skønnes formålstjenligt, at udgang gennemføres som udstationering.
Stk. 3 Hvis det findes hensigtsmæssigt, kan der fastsættes andre vilkår end nævnt i §§ 11-12, herunder at den indsatte undergiver sig samme regler, der gælder for udgang fra åbent fængsel.
Udstationering skal normalt ske i den sidste del af opholdstiden eller op til en udstationering til egen bopæl med fodlænke, jf. kapitel 13. Udstationering skal endvidere ske inden for de tidsmæssige grænser, der er nævnt i stk. 2-4, jf. dog stk. 6.
Stk. 2 For indsatte, der udstår fængselsstraf i under 8 år, gælder følgende:
-
1) Udstationering med henblik på deltagelse i et udslusningsprogram kan ikke gives for længere tid end 4 måneder.
-
2) Indsatte i åbne fængsler, som på en behandlingsafdeling i et fængsel har gennemgået behandling mod misbrug, kan ikke gives udstationering for længere tid end 1 år for at fastholde behandlingens effekt.
-
3) Udstationering til andre formål end nævnt i nr. 1-2 kan ikke gives for længere tid end 4 uger eller, når særlige omstændigheder taler derfor, i indtil 3 måneder.
-
4) Til indsatte i åbne institutioner kan kriminalforsorgsområdet give tilladelse til udstationering udover de betingelser, der fremgår af nr. 1-3 og stk. 1, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3 For indsatte, der udstår tidsbestemt fængselsstraf på 8 år og derover i åben institution gælder følgende:
-
1) Udstationering kan ikke gives for længere tid end 2 år.
-
2) I de tilfælde, hvor den indsatte er overført fra lukket institution til åben institution, er den pågældende omfattet af de regler, der gælder for lukkede institutioner, jf. stk. 4, hvis vedkommende har fået tilladelse til udgang efter kapitel 9, inden overførslen har fundet sted, medmindre overførslen har fundet sted, før halvdelen af straffetiden er udstået, og der er givet tilladelse til fremrykning af udgangsforløbet, fordi der er særlige grunde dertil, jf. § 37, stk. 3, 3. og 4. pkt.
Stk. 4 For indsatte, der udstår tidsbestemt fængselsstraf på 8 år og derover i lukket institution kan der ikke gives udstationering for længere tid end 6 måneder.
Stk. 5 Hvis kriminalforsorgsområdet skønner, at der er behov for udstationering i videre omfang end anført i stk. 1-4, forelægges spørgsmålet for Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Stk. 6 Er den indsatte ikke fyldt 21 år ved indsættelsen, kan der gives tilladelse til udstationering efter stk. 2, nr. 3, i mere end 3 måneder, når særlige forhold taler derfor. Kriminalforsorgsområdet kan give sådan tilladelse til indsatte i åbne institutioner, der udstår fængselsstraf i under 8 år. I andre tilfælde forelægges spørgsmålet for Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Får den indsatte arbejdsløn under udstationeringen, bestemmer kriminalforsorgsområdet, om lønnen skal udbetales til fri rådighed, eller om det skal fastsættes som et vilkår for udstationeringen, at lønnen skal administreres af kriminalforsorgsområdet, eventuelt således at lønnen helt eller delvis anvendes til hjælp til familiens underhold.
Stk. 2 Vil det være særligt belastende for den indsatte selv at afholde udgifterne ved deltagelse i kursus m.v., og kan disse ikke dækkes på anden måde, kan de afholdes af kriminalforsorgsområdet.
Under udstationeringen er den indsatte underlagt de regler, der gælder for den pågældende institution, jf. dog § 77, stk. 3.
Stk. 2 § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.