Kapitel 8 Udgang til særlige formål
Indsatte kan få udgang med henblik på
-
1) at besøge en nærtstående person, som er alvorligt syg,
-
2) at være til stede ved en nærtstående persons begravelse,
-
3) at møde i retten eller for anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor vedkommende myndighed finder det påkrævet, eller
-
4) lægeundersøgelse eller -behandling eller anden behandling, der ikke hensigtsmæssigt kan finde sted i institutionen.
Stk. 2 Indsatte, der udstår fængselsstraf i 30 dage eller derover, kan få udgang med henblik på
-
1) at besøge nærtstående personer ved vigtige familiebegivenheder,
-
2) at varetage personlige interesser, når særlige omstændigheder taler derfor,
-
3) at indgå ægteskab,
-
4) kontakt med kriminalforsorgsområdet for at planlægge forløbet af tilsynsperioden,
-
5) fremskaffelse af ophold og arbejde eller andet underhold i forbindelse med løsladelsen, eller
-
6) at foretage indkøb eller lignende, der er påkrævet med henblik på løsladelsen.
Stk. 3 Indsatte, der er idømt fængselsstraf på livstid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, kan tidligst opnå tilladelse til udgang efter stk. 2, når den indsatte har udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller vedkommende har været anbragt i forvaring i 10 år.
Stk. 4 Hvis særlige omstændigheder taler derfor, kan udgang gives, uanset at der er truffet afgørelse om fratagelse af mulighed for udgang på grund af udeblivelse uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning, jf. § 21, stk. 1, eller der i forbindelse med nægtelse eller tilbagekaldelse af en tilladelse til udgang er truffet afgørelse om udgangskarantæne, jf. § 22, stk. 1.
Stk. 5 Udgang efter stk. 2, nr. 1-3, til indsatte, der har tilladelse til regelmæssig udgang efter reglerne i kapitel 9, medfører, at udgang efter disse regler begrænses tilsvarende. Det gælder dog ikke, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 6 Udgang efter stk. 2, nr. 5, i forbindelse med løsladelse på prøve med vilkår om tilsyn bør kun gives efter forudgående drøftelse med det kriminalforsorgsområde, der skal varetage tilsynet og med henblik på, at den indsatte under udgangen har kontakt med dette kriminalforsorgsområde.
Stk. 7 Det er i almindelighed en forudsætning for udgang, at den indsatte tilvejebringer fornøden dokumentation for de omstændigheder, der begrunder udgangen.
Udgangen kan ikke gives for længere tid, end formålet tilsiger, og må normalt ikke overstige 3 dage ud over rejsetiden.
Stk. 2 Når særlige grunde taler derfor, kan udgang efter § 31, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 2 og 5, til indsatte, der udstår fængselsstraf i 60 dage eller derover, gives for indtil 8 dage ud over rejsetiden. Udgang efter § 31, stk. 2, nr. 5, kan, når ganske særlige grunde taler derfor, forlænges, dog højst med yderligere 6 dage udover de i 1. pkt. nævnte 8 dage.
Udgifter til rejse og ophold afholdes af den indsatte.
Stk. 2 Der kan ydes tilskud til dækning af rejseudgifter efter regler, der fastsættes af Direktoratet for Kriminalforsorgen.