Hvis et afslag på udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, eller en afgørelse om tilbagekaldelse af udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, har været påklaget til Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal der være forløbet 6 måneder siden kriminalforsorgsområdet traf den afgørelse, der blev påklaget, førend der kan klages over et fornyet afslag.
Stk. 2 Hvis et afslag på udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, eller en afgørelse om bortfald af udgang, jf. denne bekendtgørelses § 21, stk. 2, har været påklaget til Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal der være forløbet 3 måneder siden kriminalforsorgsområdet traf den afgørelse, der blev påklaget, førend der kan klages over et fornyet afslag.
Stk. 3 Hvis et afslag på udstationering efter straffuldbyrdelseslovens § 50 a eller en afgørelse om tilbagekaldelse af udstationering, har været påklaget til Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal der være forløbet 3 måneder, siden kriminalforsorgsområdet traf den afgørelse, der blev påklaget, førend der kan klages over et fornyet afslag.