En indsat, der uden lovlig grund er udeblevet efter tilsigelse til afsoning, skal i et tidsrum af op til 6 måneder fra indsættelsen fratages muligheden for at kunne meddeles tilladelse til udgang efter reglerne i afsnit II, jf. dog § 31, stk. 4.
Stk. 2 Har en indsat tilladelse til udgang, træffes bestemmelse om bortfald af tilladelsen, hvis den indsatte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den indsatte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3.
Stk. 3 Har en indsat tilladelse til udgang, træffes bestemmelse om bortfald af tilladelsen i et tidsrum af 3 måneder, hvis den indsatte ikendes disciplinærstraf for overtrædelse af straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 3, jf. stk. 2, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 4. Det kan dog undtagelsesvist bestemmes, at tilladelsen til udgang ikke skal bortfalde, hvis helt særlige omstændigheder taler derfor. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på tilladelse til udgang i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 50 a.
Stk. 4 Udgange, som bortfalder, jf. stk. 2-3, opspares ikke.