Ved tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 50 a fastsættes vilkår svarende til straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 1-3 og 6-8, og stk. 2. Herudover fastsættes vilkår om, at den indsatte ikke indtager euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning.
Stk. 2 Der skal endvidere fastsættes vilkår om enten, at
-
1) den indsatte ikke må indtage alkohol, eller
-
2) den indsatte ikke må fremtræde påvirket af alkohol.
Stk. 3 Hvis den indsatte skal beskæftiges uden for sin bopæl, skal der fastsættes vilkår om, at den indsatte ikke helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse el. lign, i overensstemmelse medstraffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 5.