Udlændingeloven § 13

Denne konsoliderede version af udlændingeloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 226 af 8. juni 1983,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024,
som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 601 af 14. juni 2011, lov nr. 721 af 27. april 2021, lov nr. 452 af 20. april 2022, lov nr. 893 af 21. juni 2022, lov nr. 1575 af 12. december 2023, lov nr. 1458 af 10. december 2024, lov nr. 1698 af 30. december 2024, lov nr. 1699 af 30. december 2024, lov nr. 1700 af 30. december 2024 og lov nr. 1702 af 30. december 2024

§ 13

Udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Arbejdstilladelse kræves tillige til beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn. Der henvises dog til stk. 2 og §§ 14 og 14 a.

Stk. 2 En udlænding, der har lovligt ophold i medfør af §§ 2 b-4 b eller en tidsbegrænset opholdstilladelse, kan udføre ulønnet, frivilligt arbejde.

Stk. 3 Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til arbejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen. Udlændingebekendtgørelsen