Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration videregiver uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, oplysninger om,
-
1) at udlændingen er meddelt registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller er fritaget for opholdstilladelse efter § 5, stk. 2,
-
2) at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller afslag herpå,
-
3) at udlændingen er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse efter afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. nr. 2, eller
-
4) at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er inddraget, og om udfaldet af en eventuel klage herover.
Stk. 2 Udlændingestyrelsen administrerer Udlændingeinformationsportalen (UIP), der indeholder personoplysninger om udlændinge, oplysninger om udlændinges ophold og oplysninger om indkvartering og modtagelse af ydelser her i landet samt oplysninger om modtagelse af hjælp til repatriering. Udlændingestyrelsen kan give andre myndigheder og private organisationer adgang til UIP, i det omfang adgangen er nødvendig for varetagelsen af myndighedens eller organisationens opgaver efter udlændingeloven, integrationsloven eller anden lovgivning. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har adgang til UIP, i det omfang adgangen er nødvendig for varetagelsen af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations opgaver efter udlændingeloven eller anden lovgivning.
Stk. 3 Myndigheder og private organisationer, der har adgang til Udlændingeinformationsportalen (UIP), kan uden udlændingens samtykke indhente de oplysninger i UIP, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens eller organisationens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden eller organisationen skal træffe efter udlændingeloven, integrationsloven eller anden lovgivning.
Stk. 4 Meddeles en udlænding, der bor eller opholder sig her i landet uden at have lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af et registreringsbevis eller opholdskort efter § 6 eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, og som ikke er indkvarteret på et indkvarteringssted for de i § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge, afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, videregiver Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden udlændingens samtykke oplysninger herom til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig. Tilsvarende gælder, hvis ansøgningen om opholdstilladelse fra en udlænding som nævnt i 1. pkt. bortfalder eller frafaldes.
Stk. 5 Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, kommunalbestyrelsen, restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 9, stk. 27, politiet og Udlændingenævnet kan uden samtykke indhente de oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven.
Stk. 6 De i stk. 1 og 4 nævnte oplysninger kan videregives gennem Udlændingeinformationsportalen (UIP).
Stk. 7 Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan samkøre de i stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) med det formål at sikre kommunernes administration efter integrationsloven og efter anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har betydning for lovens administration.
Stk. 8 Udlændinge- og integrationsministeren kan efter aftale med social- og indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration registrerer de i stk. 1 nævnte oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 9 Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings overvågning af arbejdsmarkedet videregive oplysninger om udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse eller arbejdstilladelse efter denne lov, oplysninger om udlændinge, der har opnået beskæftigelse efter ordningen i § 14 a, og oplysninger om udenlandske arbejdstagere, der har fået udstedt registreringsbevis på baggrund af beskæftigelse efter denne lov. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende oplysninger:
-
1) Navn.
-
2) Nationalitet.
-
3) Udlændingenummer eller personidentitet.
-
4) Cpr-nummer.
-
5) Fødselsdato.
-
6) Køn.
-
7) Opholdsgrundlag.
-
8) Afgørelsesdato.
-
9) Fagbetegnelse.
-
10) Start- og slutdato for ansættelsesforhold.
Stk. 10 Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister, Bygnings- og Boligregistret og indkomstregisteret. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder alene for berørte personer, der har modtaget forudgående information om, at en sådan kontrol kan finde sted.
Stk. 11 Den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, skal på begæring forevise Styrelsen for International Rekruttering og Integration oplysninger om ansatte, der er registreret efter pålæg fra kommunalbestyrelsen, jf. § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, efter pålæg fra told- og skatteforvaltningen, jf. kildeskattelovens § 86 A, eller efter pålæg fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. § 9 l, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til brug for styrelsens kontrol af, om udlændingen er beskæftiget eller har været beskæftiget uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. Told- og skatteforvaltningen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunalbestyrelsen videregiver til Styrelsen for International Rekruttering og Integration oplysninger om, hvilke virksomheder der er eller har været pålagt at føre registreringer som nævnt i 1. pkt., uden virksomhedens samtykke.
Stk. 12 Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration videregiver uden udlændingens samtykke til den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder, oplysning, hvis udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller hvis udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget.
Stk. 13 Styrelsen for International Rekruttering og Integration videregiver uden udlændingens samtykke til den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder, oplysning, hvis udlændingens ret til ophold efter EU-retten er konstateret ophørt.
Stk. 14 Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan uden udlændingens samtykke i indkomstregisteret indhente oplysninger, som er nødvendige for at informere arbejdsgiverne i overensstemmelse med stk. 12 og 13.
Stk. 15 Styrelsen for International Rekruttering og Integration underretter uden udlændingens eller arbejdsgiverens samtykke de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2. Underretningen skal indeholde de oplysninger, som har været relevante for styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse, er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Stk. 16 Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet kan til brug for administrationen af ordningen efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, uden arbejdsgiverens samtykke indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Administrationsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med udlevering af oplysninger i medfør af 1. pkt. og behandling som nævnt i stk. 17 dækkes af bidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 17 Til brug for besvarelse af anmodninger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle almindelige, ikkefølsomme oplysninger om arbejdsgivere, der er omfattet af anmodninger efter stk. 16. Behandlingen sker uden arbejdsgiverens samtykke. Der vil i medfør af 1. pkt. blive behandlet oplysninger om arbejdsgiverens navn, navnet på arbejdsgiverens virksomhed og virksomhedens adresse, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag videregiver de oplysninger, der behandles i medfør af 1. og 3. pkt., til Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet.
Stk. 18 Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan uden samtykke indhente oplysninger fra SafeSeaNet om danske lastskibe i international trafik og om besætningsmedlemmer på danske lastskibe i international trafik, hvis oplysningerne er nødvendige for at kontrollere, at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse eller arbejder i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Stk. 19 Styrelsen for International Rekruttering og Integration har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til virksomheder, der har en udlænding ansat med en opholds- og arbejdstilladelse udstedt af styrelsen, med henblik på at kontrollere de oplysninger om udlændingens løn- og arbejdsforhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen overholdes. Adgangen til kontrol omfatter en virksomheds lokaler m.v. og arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler. Kontrol kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der tjener til tredjemands privatbolig eller fritidsbolig.
Stk. 20 Det faglige udvalg for Jordbrugets Uddannelser kan bistå Styrelsen for International Rekruttering og Integration på kontrolbesøg efter stk. 19 hos praktiksteder, der har en udlænding ansat med en opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt., med henblik på at være praktikant inden for landbrugs-, jordbrugs-, veterinær-, skovbrugs- eller gartneriområdet.
Stk. 21 Politiet yder om fornødent Styrelsen for International Rekruttering og Integration bistand til gennemførelse af kontrollen efter stk. 19.
Stk. 22 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der i § 44 a, stk. 22, 2. pkt., ved en fejl skrevet "Registeringen" i stedet for "Registreringen", jf. § 1, nr. 5, og § 2 i lov nr. 2195 af 29. december 2020 og bekendtgørelse nr. 2293 af 3. december 2021. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver. Registreringen skal ske senest ved arbejdsdagens påbegyndelse.
Stk. 23 Et pålæg om at føre logbog skal iværksættes, senest 3 hele hverdage efter at arbejdsgiveren har modtaget et skriftligt pålæg.
Stk. 24 Et pålæg om at føre logbog gives for en periode på 12 måneder ad gangen.
Stk. 25 Registrering af oplysningerne skal ske i indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om et indkomstregister. Følgende oplysninger skal registreres for hver enkelt beskæftiget:
-
1) Dato.
-
2) Navn og cpr-nummer.
-
3) Det beløb, der udbetales til eller godskrives den beskæftigede.
-
4) Starttidspunkt og forventet sluttidspunkt for beskæftigelsen den pågældende dag.
Stk. 26 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der i § 44 a, stk. 26, ved en fejl skrevet "udlændingens" i stedet for "udlændinges" og "lov om indkomstregister" i stedet for "lov om et indkomstregister", jf. § 1, nr. 7, og § 3 i lov nr. 918 af 21. juni 2022. Erhvervsstyrelsen indsamler til brug for verificering af udlændinges ansøgninger om godkendelse af forretningsplaner og til statistiske formål i henhold til § 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 16, cpr-numre fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og oplysninger fra Skatteforvaltningens indkomstregister, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og samkører dem med Erhvervsstyrelsens egne registre.