Et motorkøretøj skal for at kunne foretage udrykningskørsel være godkendt hertil og være registreret som udrykningskøretøj, jf. dog § 3.
Stk. 2 Godkendelse af et motorkøretøj til udrykningskørsel er en forudsætning for, at køretøjet kan registreres som udrykningskøretøj. Godkendelsen foretages af en synsvirksomhed. Motorkøretøjer, der tilhører forsvaret, godkendes dog af Forsvarets Materieltjeneste. Godkendelse kan endvidere ske ved, at et køretøj standardtypegodkendes til ambulancekørsel.