Indgives der ansøgning om fritagelse for at udstå forvandlingsstraf for bøde på grund af den pågældendes helbredsforhold, jf. § 16, skal fuldbyrdelsen af forvandlingsstraffen udsættes.
Stk. 2 Har den pågældende tidligere fået afslag på en ansøgning om fritagelse, skal straffuldbyrdelsen dog kun udsættes, hvis den nye ansøgning indeholder væsentlige nye oplysninger, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort, eller der i øvrigt er særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning.