§ 10 a, stk. 1, var affattet ved § 9, nr. 5, i lov nr. 2098 af 25. november 2021. Ændringen indsatte et ny nr. 6 i § 10 a, stk. 1. Det blev besluttet, at ændringen ophæves den 5. februar 2022, jf. bekendtgørelse nr. 2315 af 8. december 2021.
§ 10 a, stk. 1, blev yderligere ændret med § 3, nr. 4, i lov nr. 159 af 31. januar 2022. § 3, nr. 4, i lov nr. 159 af 31. januar 2022 ophævede nr. 4 og 5 i § 10 a, stk. 1. Derfor burde nr. 6 i § 10 a, stk. 1, som blev indsat med § 9, nr. 5, i lov nr. 2098 af 25. november 2021, blive nr. 4. Men bekendtgørelse nr. 147 af 28. januar 2022 ophæver udskydelsen af ophævelsen af § 10 a, stk. 1, nr. 6, som blev lavet med bekendtgørelse nr. 2315 af 8. december 2021. Bekendtgørelse nr. 147 af 28. januar 2022 træder i kraft den 1. februar. Derfor har vi helt slettet den ændring indsat med § 9, nr. 5, i lov nr. 2098 af 25. november 2021, fra den nuværende tekst i § 10 a, stk. 1.
Med bøde straffes den, der på følgende måder overtræder lovens bestemmelser:
-
1) Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a, stk. 1 eller 2,
-
2) Undlader at give dokumentation til hvervgiver i henhold til § 7 d, stk. 1.
-
3) Undlader at rette henvendelse til Arbejdstilsynet i henhold til § 7 d, stk. 2.
-
4) Undlader at efterkomme påbud om fremvisning af legitimation efter § 7 f, stk. 2.
Stk. 2 Overtrædelser efter stk. 1, nr. 2 og 3, straffes dog ikke, såfremt der er sket korrekt anmeldelse efter § 7 a.
Stk. 3 Ved straffens udmåling efter stk. 1, nr. 1-4, betragtes det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller hvis overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter.