Udstationeringsloven § 7f

Denne konsoliderede version af udstationeringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

Lov nr. 933 af 15. december 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 1458 af 10. december 2024

§ 7f

Har en virksomhed undladt at foretage anmeldelse efter § 7 a, kan Arbejdstilsynet påbyde virksomheden, at anmeldelse sker straks.

Stk. 2 Kan tjenesteyderen eller dennes ansatte ikke fremvise gyldig legitimation efter § 7 e, stk. 2 og 3, kan Arbejdstilsynet påbyde virksomheden at bringe forholdet i orden inden for en nærmere angivet frist.

Stk. 3 Undlader en virksomhed at efterkomme et påbud efter stk. 1, kan Arbejdstilsynet pålægge virksomheden daglige bøder, indtil dette påbud efterkommes.

Stk. 4 Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger om virksomheder, der er givet et påbud efter stk. 1 eller pålagt daglige bøder efter stk. 3, til andre offentlige myndigheder og til faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer. Arbejdstilsynet kan tillige videregive oplysninger om virksomheder, der er givet et påbud efter stk. 2, til andre offentlige myndigheder.

Stk. 5 Klager over eller indbringelse for domstolene af påbud efter stk. 1 og 2 eller pålæg af daglige bøder efter stk. 3 har ikke opsættende virkning. Bekendtgørelse om Arbejdstilsynets videregivelse af oplysninger om virksomheder, som er pålagt anmeldelse i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)

Stk. 6 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 4.