Udstationeringsloven § 8

Denne konsoliderede version af udstationeringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

Lov nr. 933 af 15. december 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 1458 af 10. december 2024

§ 8

Arbejdstilsynet er dansk forbindelseskontor i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.

Stk. 2 Arbejdstilsynet koordinerer i den forbindelse arbejdet med at informere udenlandske arbejdsgivere og lønmodtagere m.fl. vedrørende de regler, der finder anvendelse under udstationering til Danmark. Arbejdstilsynet samarbejder med andre landes forbindelseskontorer i forbindelse med eventuelle problemer, der måtte opstå i forbindelse med udstationeringer til og fra Danmark.