Udstykningsloven § 37

Denne konsoliderede version af udstykningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v.

Lov nr. 137 af 7. marts 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 17. januar 2024

§ 37

Når et skel er blevet endeligt fastlagt efter reglerne i §§ 35 og 36, skal landinspektøren snarest indsende oplysning om skellets rette beliggenhed til Geodatastyrelsen til notering i matriklen.

Stk. 2 Medmindre skellets rette beliggenhed er afgjort ved domstolene, kan Geodatastyrelsen nægte at foretage notering efter stk. 1, såfremt der konstateres fejl eller mangler ved skelforretningen. Nægtes notering, er forretningen ugyldig.