Undergrundsloven § 23f

Denne konsoliderede version af undergrundsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Lov nr. 293 af 10. juni 1981,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023,
som ændret ved lov nr. 612 af 11. juni 2024

§ 23f

Undergrundens egnethed til geologisk lagring af CO2 afgøres på grundlag af en karakterisering og vurdering af det potentielle lagringskompleks og det omgivende område.

Stk. 2 En geologisk formation i undergrunden kan kun vælges som CO2-lagringslokalitet, hvis der under de påtænkte betingelser for anvendelse ikke er væsentlig risiko for udsivning og der ikke er væsentlig risiko for miljø og sundhed.

Stk. 3 I tilfælde af mere end en CO2-lagringslokalitet i den samme hydrauliske enhed skal de potentielle gensidige trykpåvirkninger være af en sådan karakter, at begge lokaliteter på samme tid kan opfylde kravene i denne lov og bestemmelser fastsat i medfør heraf.

Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om kriterier for karakterisering og vurdering af, om en geologisk formation er egnet som CO2-lagringslokalitet.