Undergrundsloven § 23n

Denne konsoliderede version af undergrundsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Lov nr. 293 af 10. juni 1981,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023,
som ændret ved lov nr. 612 af 11. juni 2024

§ 23n

Hvis en tilladelse til lagring af CO2 tilbagekaldes i medfør af § 23 m eller § 30, stk. 1, meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren enten en ny tilladelse til lagring til en anden rettighedshaver eller lukker CO2-lagringslokaliteten.

Stk. 2 Indtil meddelelsen af en ny CO2-lagringstilladelse overtager klima-, energi- og forsyningsministeren midlertidigt alle forpligtelser vedrørende CO2-lagringslokaliteten.

Stk. 3 Hvis klima-, energi- og forsyningsministeren beslutter, at CO2-lagringslokaliteten skal lukkes, overtager klima-, energi- og forsyningsministeren ansvaret for CO2-lagringslokaliteten.

Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge den tidligere rettighedshaver at betale omkostningerne forbundet med overtagelse af forpligtelserne vedrørende CO2-lagringslokaliteten efter stk. 2 og ansvaret for CO2-lagringslokaliteten efter stk. 3.