Underretningsbekendtgørelsen Kapitel 3

Denne konsoliderede version af underretningsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2025

Bekendtgørelse om hvilke bygningsarbejder i fredede bygninger der ikke kræver forudgående tilladelse

Bekendtgørelse nr. 1588 af 28. juni 2021

Kapitel 3 Bygningsarbejder i bygninger der er omfattet af bygningsfredningsloven § 7 a
§ 7

Hvis Slots- og Kulturstyrelsen har truffet beslutning om, at en fredet bygning er omfattet af § 7 a, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, kan bygningsarbejder iværksættes uden forudgående tilladelse og uden forudgående underretning, hvis bygningsarbejderne ikke vedrører bygningens ydre eller hovedstruktur, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2 En bygnings ydre er sokkel, ydervægge med vinduer og døre, tagflader, skorstenspiber, udvendige trapper og øvrige bygningsdele der støder op til det fri.

Stk. 3 En bygnings hovedstruktur er de indvendige bærende vægge og søjlekonstruktioner, bjælkelag, etageadskillelser med de hertil hørende oprindelige gulve og lofter, tagkonstruktioner, portrum, murede ildsteder, skorstene, trapper og trapperum.

Stk. 4 Slots- og Kulturstyrelsen udarbejder en vejledning, der nærmere beskriver, hvilke typer bygningsarbejder der ikke vedrører bygningens ydre eller hovedstuktur.