Undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum m.v. i medfør af denne bekendtgørelse kan ske efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1 og 3-10. En indsat kan pålægges at afgive udåndingsprøve eller urinprøve efter straffuldbyrdelseslovens § 60 a, stk. 1-2.
Stk. 2 Straffuldbyrdelseslovens § 60 og 60 a finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter.
Før der gennemføres undersøgelse af den indsattes person efter straffuldbyrdelseslovens § 60, eller indsatte pålægges at afgive udåndingsprøve eller urinprøve efter straffuldbyrdelseslovens § 60 a, skal den indsatte mundtligt orienteres om baggrunden for, at undersøgelsen gennemføres, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette.
Stk. 2 Undersøgelse af den indsattes person ved anvendelse af kriminalforsorgens narkotikahunde kan kun gennemføres med den indsattes samtykke.
Hvis den indsatte ikke vil medvirke til, at der gennemføres recto-vaginalundersøgelse, eller hvis undersøgelsen af andre grunde ikke kan gennemføres, kan den indsatte i stedet udelukkes fra fællesskab under observation af en vagt efter reglerne i bekendtgørelse om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse.
Når der er gennemført en undersøgelse af indsattes opholdsrum, skal den indsatte orienteres herom.
Stk. 2 Den indsatte skal efter anmodning orienteres om grunden til, at undersøgelsen er gennemført.
Stk. 3 Hvis undersøgelsen indebærer en fuldstændig gennemgang af den indsattes genstande i opholdsrummet, skal den indsatte enten overvære undersøgelsen eller efter undersøgelsen have tilbud om at få gennemgået undersøgelsen og dens resultat, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette.
Hvis undersøgelsen har medført uorden i opholdsrummet, skal kriminalforsorgsområdet sørge for en rimelig oprydning.
Når der er gennemført en undersøgelse af indholdet af en elektronisk effekt, som er fundet i en indsats besiddelse, og som den indsatte efter lovgivningen ikke må besidde, skal den indsatte orienteres herom, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette.
Der skal deltage mindst to ansatte ved undersøgelser af indsattes person og opholdsrum efter straffuldbyrdelseslovens § 60. Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan en undersøgelse dog gennemføres af en enkelt ansat.
Stk. 2 Afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve efter straffuldbyrdelseslovens § 60 a skal ske under overværelse af mindst en ansat.
Der skal gøres notat om
-
1) nærmere undersøgelser af den indsattes person efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 3, herunder notat om at den indsatte er orienteret om muligheden for at påklage afgørelsen til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, og om fristen for at indgive klage, jf. § 11, stk. 2,
-
2) undersøgelser af indholdet af ulovlige elektroniske effekter, som en indsat har i sin besiddelse eller som i øvrigt forefindes i institutionen efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 10, og
-
3) undersøgelser, der gennemføres af en enkelt ansat, fordi særlige omstændigheder gør det nødvendigt, jf. denne bekendtgørelses § 8, stk. 1.
Stk. 2 Kriminalforsorgsområdet kan fastsætte regler om, i hvilket omfang personalet herudover skal udfærdige notat, når der er foretaget undersøgelse af indsattes person eller opholdsrum.
Hvis genstande, der tilhører en indsat, tilbageholdes, skal der udfærdiges en liste over de genstande, der tilbageholdes. Den indsatte skal orienteres om tilbageholdelsen og have udleveret en kopi af listen. Hvis ulovlige elektroniske effekter tilbageholdes i forbindelse med undersøgelse efter § 60, stk. 10, skal den indsatte dog ikke orienteres, såfremt det besluttes, at der ikke skal ske orientering efter § 7.
Stk. 2 Tilbageholdte genstande, som ikke konfiskeres, opbevares af kriminalforsorgsområdet efter reglerne i bekendtgørelse om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstande og penge i kriminalforsorgens institutioner (genstandsbekendtgørelsen).
Stk. 3 Hvis en genstand tilhører kriminalforsorgsområdet, kan den umiddelbart inddrages.
Følgende afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområdet, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen:
-
1) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, om undersøgelse af den indsattes person, der indebærer afklædning.
-
2) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 3, om nærmere undersøgelse af den indsattes person.
Stk. 2 Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den indsatte. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.
Stk. 3 En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom.