Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter denne lov til Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Klager over afgørelser om tilsagn om tilskud i henhold til § 2, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, som indebærer afslag, kan påklages til Klagenævnet for Udbud, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for domstolene, før klagenævnets afgørelse foreligger.
Stk. 3 Klage efter stk. 2 kan indgives af bygherrer, der søger om tilskud, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 4 Klager over afgørelser truffet efter § 2, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, har ikke opsættende virkning.
Stk. 5 Klage til Klagenævnet for Udbud kan indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Når særlige grunde taler derfor, kan Klagenævnet for Udbud se bort fra overskridelsen af klagefristen.
Stk. 6 Klagenævnet for Udbuds afgørelser kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Finder indbringelse ikke sted inden for tidsfristen, er klagenævnets afgørelse endelig.