Universitetsloven Kapitel 3

Denne konsoliderede version af universitetsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om universiteter

Lov nr. 403 af 28. maj 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024

Kapitel 3 1 Styrelsesbestemmelser
Bestyrelsen
§ 10

Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet og har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af universitetet. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetet driver forskning og giver forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder m.v., jf. § 2. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetets forskning og uddannelser udvikles løbende. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler effektivt og til størst mulig gavn for samfundet.

Stk. 2 Der skal i størst muligt omfang være åbenhed om bestyrelsens arbejde.

Stk. 3 Bestyrelsesformanden har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af bestyrelsens arbejde. Bestyrelsesformanden er på universitetets vegne ansvarlig for den strategiske dialog med uddannelses- og forskningsministeren.

Stk. 4 Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen.

Stk. 5 Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver regnskabet.

Stk. 6 Bestyrelsen sikrer, at der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger.

Stk. 7 Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger efter indstilling fra rektor universitetets øvrige øverste ledelse.

Stk. 8 Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med ministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for universitetets opgaver, jf. § 2.

Stk. 9 Bestyrelsen indgår aftale om varetagelse af opgaver efter § 2, stk. 4, og nye aftaler om opgavevaretagelse efter § 7 med vedkommende minister.

Stk. 10 Bestyrelsen har ikke kompetence i enkeltsager vedrørende universitetets øvrige ansatte, jf. stk. 7, eller vedrørende studerende.

Stk. 11 Ministeren afholder møde med bestyrelsesformændene for universiteterne mindst to gange årligt.

§ 11

Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virke, herunder forvaltningen af universitetets samlede ressourcer.

Stk. 2 Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af retsstridige forhold, kan ministeren pålægge bestyrelsen at træde tilbage, således at en ny bestyrelse nedsættes.

Stk. 3 Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer universitetets videreførelse i fare, kan ministeren pålægge bestyrelsen straks at træde tilbage og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil en ny bestyrelse er nedsat.

Stk. 4 Bestyrelsen eller ministeren kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, eventuelle institutionsrevisorer eller andre i anledning af tab, som er påført universitetet.

Stk. 5 Bestyrelsen bemyndiges til at tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring.

§ 12

Bestyrelsen sammensættes af eksterne medlemmer og af medlemmer, der repræsenterer universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er eksterne. 

Stk. 2 Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have erfaring og indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, videnformidling, videnudveksling og universitetets opgaveområder efter § 2, stk. 4, med henblik på at kunne varetage den overordnede og strategiske ledelse af universitetet, jf. § 10, stk. 1.

Stk. 3 De eksterne medlemmer udpeges i deres personlige egenskab. De eksterne medlemmer udpeges for en periode på 4 år og kan genudpeges en gang. De eksterne medlemmers kompetencer skal tilsammen afspejle universitetets opgaver, jf. § 2. De eksterne medlemmer skal tilsammen have indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Bestyrelsesformanden skal have erfaring med strategisk ledelse af en stor virksomhed eller organisation og væsentlig indsigt i samfundsmæssige forhold.

Stk. 4 Universitetet nedsætter et organ, der udpeger bestyrelsesformanden og de øvrige eksterne medlemmer (udpegningsorganet), og et andet organ, der indstiller formanden og de eksterne medlemmer (indstillingsorganet). Udpegningsorganet og indstillingsorganet skal påse, at de eksterne medlemmer opfylder betingelserne i stk. 2 og 3. For så vidt angår bestyrelsesformanden, udpeger udpegningsorganet en kandidat til ministerens godkendelse. De nærmere procedurer for nedsættelsen af udpegningsorganet og indstillingsorganet fastsættes i vedtægten inden for rammerne af stk. 5-7.

Stk. 5 Universitetet nedsætter et udpegningsorgan, der består af mindst 8 og højst 10 medlemmer. Udpegningsorganet sammensættes af 5-7 medlemmer fra erhvervsliv, myndigheder og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v., der udpeges i deres personlige egenskab, og som ikke må være medlemmer af universitetets bestyrelse eller være ansat eller studerende på universitetet. Derudover har en repræsentant for de ansatte, en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de eksterne medlemmer af universitetets bestyrelse plads i udpegningsorganet. Medlemmerne, jf. 2. pkt., skal tilsammen afspejle universitetets brugere og aftagere, have indsigt i universitetets opgaver, jf. § 2, og opfylde betingelserne i stk. 3. Udpegningsorganet vælger blandt sine medlemmer nævnt i 2. pkt. 1 formand. Formanden skal have erfaring med ledelse og bred indsigt i samfundsmæssige forhold. Medlemmerne kan højst være udpeget i en sammenhængende periode på 8 år. Formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.

Stk. 6 Indstillingsorganet indstiller på baggrund af åbent opslag nye eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden, til udpegningsorganet. Der indstilles mindst to kandidater. Indstillingsorganet sammensættes af:

  • 1) Bestyrelsesformanden, der er formand for indstillingsorganet, jf. dog stk. 7.

  • 2) 1 eksternt bestyrelsesmedlem.

  • 3) 1 internt bestyrelsesmedlem.

  • 4) 1 repræsentant for Uddannelses- og Forskningsministeriet.

  • 5) 2 medlemmer udpeget af udpegningsorganet. Medlemmerne udpeges i deres personlige egenskab og kan ikke være medlem af udpegningsorganet eller af universitetets bestyrelse eller være ansat eller studerende på universitetet.

Stk. 7 Ved indstilling af en ny bestyrelsesformand udpeger udpegningsorganet 1 formand for indstillingsorganet. Formanden for indstillingsorganet udpeges i sin personlige egenskab og kan ikke være medlem af udpegningsorganet eller af universitetets bestyrelse eller være ansat eller studerende på universitetet.

Stk. 8 De øvrige medlemmer skal vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Mindst to af medlemmerne skal være repræsentanter for de studerende. Repræsentanter for universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for det teknisk-administrative personale er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Vedtægter
§ 13

Bestyrelsen udarbejder universitetets vedtægt og ændringer hertil. Ministeren godkender universitetets vedtægt.

Stk. 2 Vedtægten skal fastsætte de nærmere regler om:

  • 1) Åbenhed om bestyrelsens arbejde efter § 10, stk. 2, herunder åbenhed om procedurerne for indstilling og udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer.

  • 2) Nedsættelse af indstillingsorgan og udpegningsorgan til bestyrelsens eksterne medlemmer efter § 12.

  • 3) Universitetets interne organisering, jf. § 14, stk. 7.

  • 4) Medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende, jf. § 10, stk. 6.

  • 5) Ansættelses- og afskedigelsesproceduren efter § 10, stk. 7, og § 14, stk. 4.

  • 6) Etablering, sammensætning og opgaver, der varetages af akademisk råd, aftagerpanel, ph.d.-udvalg, studienævn og eventuelt repræsentantskab samt om studienævnets indstilling af studieledere.

  • 7) Eventuelt særlige forhold for styrelse af masteruddannelser.

Aftagerpaneler
§ 13a

Universitetet nedsætter et eller flere aftagerpaneler, der sammensættes af udefra kommende medlemmer. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til.

Stk. 2 Universitetet sikrer dialog mellem aftagerpanelet og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrager aftagerpanelet ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer.

Stk. 3 Aftagerpanelet kan foruden de i vedtægten fastsatte opgaver afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Aftagerpanelet skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som universitetet forelægger for aftagerpanelet.

Stk. 4 Universitetet kan nedsætte aftagerpaneler efter stk. 1 i fællesskab med andre universiteter.

Rektor
§ 14

Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Den øvrige ledelse varetager sine opgaver efter bemyndigelse fra rektor.

Stk. 2 Rektor skal være anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og organisering af forskningsmiljøer og skal have indsigt i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund.

Stk. 3 Rektor indstiller ansættelse og afskedigelse af den øvrige øverste ledelse, jf. § 10, stk. 7, til bestyrelsen.

Stk. 4 Rektor ansætter og afskediger ledere af de organisatoriske videnskabelige enheder. Lederen af en videnskabelig enhed skal være anerkendt forsker og skal i relevant omfang have erfaring med uddannelse.

Stk. 5 Rektor opretter en eller flere ph.d.-skoler, hvor ph.d.-uddannelse foregår, og udpeger og afsætter ph.d.-skolelederen. Ph.d.-skolelederen skal være anerkendt forsker og skal i relevant omfang have erfaring med uddannelse. Rektor skal efter drøftelse med ph.d.-skolelederne igangsætte evalueringer, herunder internationale evalueringer, af ph.d.-skolerne og følge op på evalueringerne.

Stk. 6 Rektor kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. Det videnskabelige personale har forskningsfrihed og forsker frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke er pålagt opgaver. Universitetets forskningsstrategiske rammer dækker hele universitetets profil. Det videnskabelige personale må ikke over længere tid pålægges opgaver i hele deres arbejdstid, således at de reelt fratages deres forskningsfrihed.

Stk. 7 Rektor fastlægger universitetets interne organisering inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat.

Stk. 8 Rektor indstiller budgettet til bestyrelsens godkendelse og underskriver årsrapporten.

Stk. 9 Rektor fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

Stk. 10 Rektor tegner universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, jf. § 10, stk. 4, og træffer afgørelse i alle sager, jf. dog § 10, stk. 1 og 5-9, § 15, stk. 2, nr. 4, § 16 b, stk. 2, nr. 3 og 6, og § 18, stk. 4, nr. 3 og 4.

Stk. 11 Rektor skal godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet.

Stk. 12 Rektor kan i særlige tilfælde opløse akademisk råd, jf. § 15, stk. 1, ph.d.-udvalg, jf. § 16 b, stk. 1, og studienævn, jf. § 18, stk. 1. Rektor kan endvidere i særlige tilfælde overtage akademisk råds opgaver, jf. § 15, stk. 2, ph.d.-udvalgets opgaver, jf. § 16 b, stk. 2, og studienævnets opgaver, jf. § 18, stk. 4.

Akademisk råd
§ 15

Rektor nedsætter et eller flere akademiske råd, herunder for at sikre medbestemmelse og medinddragelse om akademiske forhold. Der kan nedsættes flere akademiske råd på både samme og forskellige organisatoriske niveauer.

Stk. 2 Akademisk råd har følgende opgaver:

  • 1) At udtale sig til rektor om den interne fordeling af bevillinger.

  • 2) At udtale sig til rektor om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling.

  • 3) At indstille til rektor om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger.

  • 4) At tildele ph.d.- og doktorgraden.

  • 5) Andre opgaver efter universitetets vedtægt.

Stk. 3 Akademisk råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som rektor forelægger.

Stk. 4 Akademisk råd sammensættes af rektor eller den videnskabelige leder på det organisatoriske niveau, akademisk råd skal dække, og af medlemmer, der repræsenterer det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende på det organisatoriske niveau, akademisk råd skal dække. Repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for de studerende vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende.

Stk. 5 Akademisk råd vælger en formand blandt sine medlemmer.

§ 16

(Ophævet)

§ 16a

(Ophævet)

Ph.d.-udvalg
§ 16b

Rektor nedsætter et eller flere ph.d.-udvalg, herunder for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes indflydelse på ph.d.-uddannelsen.

Stk. 2 Ph.d.-udvalget har følgende opgaver:

  • 1) At indstille en formand blandt ph.d.-udvalgets videnskabelige personale og en eventuel næstformand blandt ph.d.-udvalgets studerende til rektor.

  • 2) At indstille om sammensætningen af bedømmelsesudvalg til rektor.

  • 3) At godkende ph.d.-kurser.

  • 4) At udarbejde forslag til interne retningslinjer for ph.d.-skolen, herunder ph.d.-vejledning, til ph.d.-skolelederen.

  • 5) At udtale sig om evaluering af ph.d.-uddannelse og -vejledning, herunder internationale evalueringer af ph.d.-skolerne, til ph.d.-skolelederen.

  • 6) At godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation.

  • 7) At udtale sig om alle sager af betydning for ph.d.-uddannelse og -vejledning, som rektor forelægger.

  • 8) Andre opgaver efter universitetets vedtægt.

Stk. 3 Ph.d.-udvalget består af repræsentanter for det videnskabelige personale og for de ph.d.-studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende.

Stk. 4 Flere universiteter kan i samarbejde oprette ph.d.-skoler med forankring ved et af de deltagende universiteter.

§ 17

(Ophævet)

Studienævn og studieleder
§ 18

Rektor nedsætter et eller flere studienævn, herunder for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning.

Stk. 2 Hvert studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende.

Stk. 3 Studienævnet vælger af sin midte blandt det videnskabelige personale en formand og blandt de studerende en næstformand.

Stk. 4 Studienævnet har foruden de i vedtægten fastsatte opgaver til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder

  • 1) at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer,

  • 2) at udarbejde forslag til studieordning og ændringer heri,

  • 3) at godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen,

  • 4) at godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation, og

  • 5) at udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor forelægger.

Stk. 5 Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.

Stk. 6 Studienævnsformanden kan i særlige tilfælde godkende ændringer i studienævnets afgørelser om forhåndsmerit.

Ankenævn for meritafgørelser
§ 18a

Studienævnets afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit, jf. § 18, stk. 4, nr. 4, kan, for så vidt angår faglige spørgsmål, indbringes for et ankenævn af den, afgørelsen vedrører.

Stk. 2 Rektor nedsætter ankenævnet med en repræsentant for det videnskabelige personale ved samme eller beslægtet uddannelse på universitetet og en repræsentant for det videnskabelige personale ved samme eller beslægtet uddannelse på et andet universitet.

Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om nedsættelse af ankenævnet og dets virksomhed, herunder klageadgang.