Universitetsloven § 13

Denne konsoliderede version af universitetsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om universiteter

Lov nr. 403 af 28. maj 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024,
som ændret ved lov nr. 1697 af 30. december 2024

Vedtægter
§ 13

Bestyrelsen udarbejder universitetets vedtægt og ændringer hertil. Ministeren godkender universitetets vedtægt.

Stk. 2 Vedtægten skal fastsætte de nærmere regler om:

  • 1) Åbenhed om bestyrelsens arbejde efter § 10, stk. 2, herunder åbenhed om procedurerne for indstilling og udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer.

  • 2) Nedsættelse af et udpegningsudvalg, jf. § 12, stk. 4-7.

  • 3) Universitetets interne organisering, jf. § 14, stk. 7.

  • 4) Medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende, jf. § 10, stk. 6.

  • 5) Ansættelses- og afskedigelsesproceduren efter § 10, stk. 7, og § 14, stk. 4.

  • 6) Etablering, sammensætning og opgaver, der varetages af akademisk råd, aftagerpanel, ph.d.-udvalg, studienævn og eventuelt repræsentantskab samt om studienævnets indstilling af studieledere.

  • 7) Eventuelt særlige forhold for styrelse af masteruddannelser.