- Side 264 -
...indgribende. Til gengæld forekommer den lille passus »medmindre andet er aftalt«, der indleder § 10, svær at forene med forskningsfriheden og 2021-principperne. Guidelines, vejledninger, principper og modelaftaler trækker i forskellige retninger, med en tendens i retning af at lægge mere vægt på forskningsfriheden. Se hertil ovenfor i kap. 3, afsnit 4.2.5.
(...)
...gennemgang viser hvordan erhvervssamarbejder kan skabe et spændingsfelt mellem § 2, stk. 2 og 3, i universitetsloven – mellem forskningsfriheden og universiteternes samarbejde med det omgivende samfund. Tidligere praksis synes at have anlagt den position at forskningsfriheden kunne sættes til side, hvis et samarbejde fordrede det. Med 2021-principper og
- Side 265 -
...forskningsfriheden, vil blive diskuteret nærmere. Det drejer sig dels om begrænsninger i, hvilke forskningsprojekter universitetets ledelse og medarbejdere kan engagere sig i, forskeres ret, henholdsvis pligt til ikke at offentliggøre deres forskning, de juridiske rammer for definition og håndtering af interessekonflikter samt adgang til forskningsdata.
...virksomhed«, f.eks. i form af udnyttelse af ekspertise og udstyr.3939. Se 2021-principperne s. 8 samt budgetvejledningen pkt. 2.6.8.1, https://oes.dk/oekonomi/oeav/bevillingsregler/2-dispositioner-over-givne-bevillinger/bevillingstyper/26-driftsbevilling/268-indtaegtsdaekket-virksomhed/2681-anvendelse-og-hjemmel/ (Sidst tilgået 30. juni 2021). Ved fuld eks-
(...)
- Side 266 -
...virksomhed kunne være en gevaldig hæmsko for en forsker, der får mindre tid til at forfølge forskningsmæssigt mere interessante opgaver. Universitetslovens § 14, stk. 6, yder forskerne en vis beskyttelse ved, at forskere ikke må pålægges opgaver såsom indtægtsdækket virksomhed over længere tid i et omfang, så de reelt fratages deres forskningsfrihed.
...forskningsdata og resultater udgør et andet spændingsfelt i forskningsinstitutioners erhvervssamarbejder. Universitetslovens § 2, stk. 3, indebærer en pligt til at udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund. Dette er bl.a. blevet omsat til antagelsen af en pligt for offentlige forskningsinstitutioner til at publicere forskningsresultater, der
(...)
- Side 269 -
...resultat, der er et udkomme af et erhvervssamarbejde. Her kunne det tænkes, at sandsynliggjorte kvalitetsmangler og fejl kunne begrunde en udsættelse med henblik på at få rettet op på forholdene ud fra et hensyn til beskyttelsen af forskerens og forskningsinstitutionens integritet. Om de ophavsretlige aspekter af forskningsfriheden se i øvrigt kap 4.
- Side 271 -
...defineres som »Brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning.« Sager om tvivlsom forskningspraksis behandles af institutionerne selv, jf. lo-
- Side 278 -
...for Rettsvitenskap 121.03:271-288. – fokus på erhvervsmæssig udnyttelse af forskning. Dette er en markant snævrere tilgang til forskningens rolle end opdraget i universitetslovens § 2 om at »fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet«. Samtidig øger den enstrengede tilgang til forskningen i forskerpatentloven risikoen for alvorlige indskrænknin-