Universitetet kan udbyde følgende forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb:
-
1) Bacheloruddannelse på 180 ECTS-point.
-
2) Akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point.
-
3) Kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.
-
4) Ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point.
Stk. 2 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.
Stk. 3 Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i stk. 1 nævnte point, når særlige forhold betinger dette.
Stk. 4 Universiteterne kan indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.
Stk. 5 Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne.