Det er forbudt uden tilladelse af justitsministeren eller den, han dertil bemyndiger, at indføre eller fremstille, herunder samle: Bekendtgørelse om våben og ammunition mv.
-
1) Skydevåben og genstande, der fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil,
-
2) dele, der er specielt konstrueret eller modificeret til et skydevåben, og som er væsentlige for anvendelsen af våbnet, herunder aftagelige magasiner, bundstykker, baskyler, løb, låsestole, piber, rammer, slæder og tromler.
-
3) ammunition til skydevåben, derunder også patronhylstre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler,
-
4) håndgranater, bomber, miner og lignende våben, der virker ved en gennem eksplosion fremkaldt trykvirkning eller udslyngning af smålegemer,
-
5) patroner, ampuller og spraydåser samt lignende genstande, der ved spredning af stoffer er beregnet til at virke skadevoldende, bedøvende eller irriterende i kortere tid efter eksponeringen,
-
6) eksplosivstoffer (eksplosive stoffer og eksplosivstofholdige genstande),
-
7) armbrøster og slangebøsser,
-
8) signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben,
-
9) lyddæmpere, såfremt de er konstrueret til montering på skydevåben,
-
10) optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr, såfremt de er konstrueret til montering på skydevåben eller armbrøster.
Stk. 2 Undtaget fra forbuddet er:
-
a) Luft- og fjederbøsser, bortset fra de i stk. 1, nr. 7, nævnte, og ammunition hertil,
-
b) hardball- og paintballvåben og ammunition hertil,
-
c) indstikningspatroner af kaliber ikke over 4,5 mm og dertil hørende ammunition med kugleformet projektil og patronlængde ikke over 12 mm,
-
d) slagteapparater, der udelukkende kan anvendes til slagtning, og ammunition, der udelukkende kan anvendes dertil,
-
e) pyrotekniske artikler.
Stk. 3 Justitsministeren kan fastsætte regler om, at våben, bortset fra bagladevåben til enhedspatroner, er undtaget fra forbuddet i stk. 1, nr. 1. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv.
Stk. 4 Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om undtagelse af deaktiverede skydevåben fra stk. 1, nr. 1, herunder om godkendelse af deaktiveringen. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv.
Stk. 5 Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at forbuddet i stk. 1 også skal gælde for andre luft- og fjederbøsser end armbrøster og slangebøsser. Justitsministeren kan samtidig fastsætte særlige bestemmelser for medlemmer af skytteforeninger og andre foreninger og for foreningerne som sådan. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv.
Stk. 6 Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om de eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1, herunder om disse stoffers fremstilling, mærkning, markedsføring, forhandling, indførsel, overførsel, udførsel, erhvervelse, besiddelse, opbevaring og anvendelse. Risikobekendtgørelsen
Stk. 7 Beredskabsstyrelsen er rådgivende for myndigheder og andre vedrørende de eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1, og fører tilsyn med virksomheder, der fremstiller de nævnte eksplosivstoffer.
Stk. 8 Sikkerhedsstyrelsen er national inspektionsmyndighed som nævnt i artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1148 af 20. juni 2019 om markedsføring og anvendelse af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013 med senere ændringer og vedrørende de stoffer og produkter, som er oplistet i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 956 af 28. august 2014 om udgangsstoffer til eksplosivstoffer med senere ændringer, jf. dog stk. 9.
Stk. 9 Rigspolitiet er national inspektionsmyndighed i medfør af artikel 11, stk. 1, i den i stk. 8 nævnte forordning, for så vidt angår forordningens artikel 6 og artikel 9, stk. 3.
Stk. 10 Politiet er kompetent myndighed i henhold til artikel 6 og nationalt kontaktpunkt i henhold til artikel 9, stk. 3, i den i stk. 8 nævnte forordning.