Våbenloven § 4c

Denne konsoliderede version af våbenloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om våben og eksplosivstoffer m.v.

Lov nr. 122 af 28. april 1934,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021,
som ændret ved lov nr. 654 af 11. juni 2024 og lov nr. 665 af 11. juni 2024

§ 4c

Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan efter ansøgning meddele rederier generel tilladelse til at benytte civile bevæbnede vagter om bord på lastskibe, der fører dansk flag.

Stk. 2 Justitsministeren fastsætter bestemmelser om vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af tilladelser efter stk. 1, herunder om ansøgningens form og indhold, krav til våben- og ammunitionstyper og opbevaringen heraf, krav om føring m.v. af en våbenbog, vagternes egnethed, rapportering i tilfælde af overfald eller angreb og tilladelsens gyldighedstid.