Justitsministeren kan fastsætte regler om en licensordning som nævnt i artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1148 af 20. juni 2019 om markedsføring og anvendelse af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013 med senere ændringer. Bekendtgørelse om udgangsstoffer til eksplosivstoffer
Stk. 2 Justitsministeren kan fastsætte regler, der begrænser eller forbyder tilgængeliggørelse, besiddelse og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, som ikke er omfattet af bilag I til den forordning, der er nævnt i stk. 1. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at udgangsstoffer til eksplosivstoffer, der ikke er omfattet af bilag I og II til forordningen, er omfattet af bestemmelserne om indberetning af mistænkelige transaktioner, bortkomst og tyveri i forordningens artikel 9.
Stk. 3 Justitsministeren kan fastsætte regler om opbevaring af udgangsstoffer til eksplosivstoffer.