Våbenloven § 6

Denne konsoliderede version af våbenloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om våben og eksplosivstoffer m.v.

Lov nr. 122 af 28. april 1934,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021,
som ændret ved lov nr. 654 af 11. juni 2024 og lov nr. 665 af 11. juni 2024

§ 6

Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, i hvert enkelt tilfælde at udføre Bekendtgørelse om våben og ammunition mv.

  • 1) våben omfattet af denne lov med undtagelse af jagtvåben, jf. dog stk. 2, samt genstande, der fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil,

  • 2) ammunition med undtagelse af ammunition til jagtvåben,

  • 3) materiel til krigsførelse,

  • 4) militært simulations- og træningsudstyr,

  • 5) maskiner, instrumenter, apparater og andre produktionsmidler, der er specielt konstrueret eller modificeret til fremstilling eller vedligeholdelse af de under nr. 1-4 nævnte genstande,

  • 6) dele specielt konstrueret eller modificeret til de under nr. 1-5 nævnte genstande,

  • 7) eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1,

  • 8) software specielt konstrueret eller modificeret til udvikling, fremstilling eller anvendelse af de under nr. 1-7 nævnte genstande og

  • 9) teknologi til udvikling, fremstilling eller anvendelse af de under nr. 1-8 nævnte genstande, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke for

  • 1) udførsel af varer, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, til destinationer uden for EU’s toldområde, jf. forordningens artikel 18,

  • 2) udførsler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012,

  • 3) udførsel af luft- og fjederbøsser, bortset fra luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm og de i § 1, stk. 1, nr. 7, nævnte, og ammunition hertil og

  • 4) udførsel af hardball- og paintballvåben og ammunition hertil.

Stk. 3 Forbuddet i stk. 1, nr. 9, gælder ikke

  • 1) den teknologi, der minimalt kræves til installation, drift, vedligeholdelse (eftersyn) og reparation af genstande, der er opnået udførselstilladelse til efter stk. 1, når teknologien udføres til samme modtager, som i henhold til udførselstilladelsen er modtager af de pågældende genstande,

  • 2) teknologi, der er frit tilgængelig for offentligheden,

  • 3) teknologi, som vedrører grundforskning, og

  • 4) teknologi, som alene omfatter, hvad der som minimum kræves i forbindelse med patentansøgninger.

Stk. 4 Forbuddet i stk. 1 omfatter både fysisk flytning af genstande ud fra dansk område og ikkefysisk overførsel til udlandet ved hjælp af fax, telefon eller andet elektronisk medie. Mundtlig overførsel af teknologi pr. telefon eller lignende kommunikationsmiddel er dog kun omfattet, hvis teknologien er indeholdt i et dokument, hvoraf den relevante del oplæses eller beskrives på en sådan måde, at der i alt væsentligt opnås det samme resultat, som hvis oplæsning havde fundet sted.

Stk. 5 Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan udstede en generel, global eller individuel tilladelse til udførsel til EU- eller EØS-lande af genstande, der er omfattet af stk. 1. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv.

Stk. 6 Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af generelle, globale og individuelle tilladelser efter stk. 5 og om indberetningskrav, dokumentationskrav og pligt til at føre registre over udførsel af genstande omfattet af stk. 1. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv.

Stk. 7 Genstande omfattet af stk. 1, nr. 3-5, 8 og 9, og dele specielt konstrueret eller modificeret til de i stk. 1, nr. 3-5, nævnte genstande, der indføres fra et EU- eller EØS-land for straks at skulle udføres til et andet EU- eller EØS-land (transit), undtages fra kravet om tilladelse efter stk. 1. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om dokumentationskrav for transittilladelser og om, at andre genstande omfattet af stk. 1 på samme måde kan undtages fra kravet om transittilladelse. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv.

Stk. 8 Justitsministeren kan udstede forbud mod, at der udføres våben og ammunition af enhver art omfattet af denne lov. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv.

Stk. 9 Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved materiel til krigsførelse, jf. stk. 1, nr. 3.