En operatør af et reguleret marked er ansvarlig for, at markedet drives på en betryggende og hensigtsmæssig måde.
Stk. 2 Operatøren skal
-
1) kunne identificere og håndtere eventuelle interessekonflikter mellem på den ene side operatøren og operatørens ejerkreds og på den anden side den sunde funktion af det regulerede marked,
-
2) kunne styre de risici, som operatøren og det regulerede marked udsættes for, påvise alle væsentlige risici for markedets drift og indføre foranstaltninger til at mindske disse risici,
-
3) sikre en sund forvaltning af den tekniske funktion af markedets systemer, herunder etablere effektive nødsystemer,
-
4) have regler, der sikrer en redelig og korrekt handel, og opstille objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer,
-
5) sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af de transaktioner, der gennemføres i markedets systemer,
-
6) råde over tilstrækkelige finansielle ressourcer til at sikre markedets velordnede funktion under hensyntagen til de transaktioner, der gennemføres på markedet, og til de risici, som markedet er udsat for,
-
7) overvåge, at udstedere af værdipapirer og medlemmer af markedet overholder reglerne for det regulerede marked,
-
I den seneste lovbekendtgørelse på retsinformation (LBK nr 251 af 21/03/2017) er "det" ved en fejl blevet erstattet med "de" i slutningen af denne bestemmelse, jf. §1, nr. 5 i LOV nr 632 af 08/06/2016. 8) registrere de transaktioner, der gennemføres af medlemmer af markedet under anvendelse af markedets systemer, med henblik på at kunne påvise overtrædelser af markedets regler eller handelsvilkår i strid med reglerne for det regulerede marked,
-
9) kontrollere, at udstedere af værdipapirer, som er optaget til handel på det regulerede marked, opfylder deres oplysningsforpligtelser,
-
10) lette det regulerede markeds medlemmers adgang til offentliggjorte oplysninger og
-
11) regelmæssigt kontrollere, at de værdipapirer, der er optaget til handel, til stadighed opfylder optagelseskravene.