En værdipapircentral kan drive anden virksomhed, der er accessorisk til virksomheden som værdipapircentral, herunder drift af et reguleret marked eller som clearingcentral.
Stk. 2 Hvis en værdipapircentral driver et reguleret marked som accessorisk virksomhed, kan værdipapircentralen tillige drive en multilateral handelsfacilitet. Finanstilsynet kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab. Hvis værdipapircentralen driver et reguleret marked som accessorisk virksomhed, kan en multilateral handelsfacilitet dog altid drives i samme selskab som det regulerede marked.
Stk. 3 Hvis en værdipapircentral driver en clearingcentral, et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet som accessorisk virksomhed, finder kravene om tilladelse og drift af disse typer af virksomheder i denne lov anvendelse. Ved accessorisk drift af en multilateral handelsfacilitet finder kravene om tilladelse og drift af denne type virksomhed i lov om finansiel virksomhed endvidere anvendelse.