- Side 738 -
Varemærkeretten betegnes i loven som en eneret, VML §§ 1 b og 4. Rettens indhold angives i § 4, stk. 2, som en ret, der udelukker andre end indehaveren fra uden samtykke at gøre brug af tegn, der er identiske med, eller som ligner varemærket (dvs. er forveksleligt med dette, jf. straks nedenfor). Dette gælder
- Side 739 -
...mærker tilovers til andres anvendelse. Det centrale kriterium, som sætter grænsen, er forvekslingskriteriet. Det nye mærke må adskille sig så meget fra de ældre, at forveksling undgås, jf. herved VML § 4, stk. 2, og § 15, stk. 1. Forvekslingen kan angå selve varen – vareforveksling – eller producenten – virksomhedsforveksling. Begge dele er relevante.
(...)
...VML § 4, stk. 2. Er der tale om identiske mærker, som anvendes for identiske varer eller tjenesteydelser, er der ikke krav om, at indehaveren af det ældre mærke skal sandsynliggøre en (yderligere) forvekslingsrisiko, jf. VML § 4, stk. 2, nr. 1. Er der derimod ikke tale om identiske mærker og/eller varer eller tjenesteydelser, der ligner hinanden, må
(...)
- Side 740 -
...retspraksis, at kravet om identitet antages at være opfyldt, hvis gennemsnitsforbrugeren vurderes ikke at have mulighed for at se forskel. Det er i sidste ende en helhedsvurdering af ligheden mellem mærkerne og ligheden mellem varerne, der er afgørende, således at forstå, at en vidtgående mærkelighed medfører, at kravene til varelighed slækkes og vice versa.