Forfattere: Lennart Lynge Andersen
Udgivelsesdato: 07. januar 2021
ISBN: 9788757449464
- Side 197 -
Værgemålslovens § 46 (der i 1997 afløste myndighedslovens § 65) må anses som den vanskeligst tilgængelige af de citerede bestemmelser, idet den ikke har de samme objektive fakta som grundlag for retsfaktum, man kan henholde sig
(...)
- Side 198 -
...medicinske problemer. I nogle af sagerne, hvor der gives medhold i ugyldighedsindsigelsen, er man tæt på udnyttelsesbestemmelsen i aftalelovens § 31 (omtalt nedenfor) på grund af eksempelvis den naturlige nærhed og taknemmelighed mellem en patient og tredjemand, der kan opstå i plejesituationer og det, der ligner. Se blot eksempelvis hændelsesforløbet i
- Side 207 -
...aftalen eventuelt rammes af reglen i værgemålslovens § 46, hvorefter en aftale ikke er bindende, hvis det må antages, at den er indgået af en person, der manglede evnen til at handle fornuftmæssigt. Værgemål efter værgemålslovens § 5 kan endvidere være begrænset til alene at omfatte enten økonomiske eller personlige forhold eller bestemte økonomiske
(...)
- Side 209 -
...Justitsministeriet ved overvejelserne om ændringer af bestemmelser i den øvrige lovgivning om lavværgemål lagt vægt på den store lighed, der er mellem disse to former for værgemål. Det er dog ved samværgemål af væsentlig betydning, at der som noget nyt ikke længere sker fratagelse af handleevnen, og at samværgemål ikke som hidtil skal tinglyses....«
- Side 211 -
...nogle spørgsmål, der er lige så relevante, som de spørgsmål, der løses. Her må man søge i andre regler, der kan være lovnormerede (værgemålslovens § 46-46 a om formueretlige aftaler, den umyndiggjorte ikke selv kan indgå og aftalelovens kapitel III om ugyldige aftaler), og det er muligt, at der kan udledes nogle almene, aftaleretlige grundsætninger.
(...)
- Side 212 -
...klarhed. Forståelsen kommer først, når man sammenholder bestemmelsen med værgemålslovens § 46, omtalt ovenfor. Afgrænsningen til kun at omfatte § 6-værgemål er klar nok, og § 6, stk. 2, definerer, hvad der nærmere ligger i ordene at den »retlige handleevne fratages«. Hermed er man nået til den egentlige hurdle: Hvilke aftaler har man tænkt på? (og i
(...)
- Side 213 -
...indgå?). Svaret ligger i sidste del af 1. pkt. Det er retshandler, der kunne være foretaget af fuldmagtsgiveren selv. Grænserne for sådanne aktiviteter følger af værgemålslovens § 46, stk. 1, og således som § 22 er udformet, er der tillige en opfordring til at undersøge forholdet til ugyldighedsgrundene i aftalelovens kapitel III, se herom punkt 6.
- Side 220 -
...(tidligere myndighedslovens § 65), smh. Henry Ussing: Aftaler (3. udg. 1950) s. 320, Lennart Lynge Andersen, Bent Iversen og Jørgen Nørgaard: Umyndiges Formue (1988) s. 235 ff., Svend Danielsen og Rie Thoustrup Sørensen: Værgemålsloven (2. udg. 2017) s. 697 ff. og Lennart Lynge Andersen og Palle Bo Madsen: Aftaler og mellemmænd (7. udg. 2017) s. 134 ff.
- Side 221 -
...særligt relevante på det område, som denne bog dækker (eksempelvis falsk og tvang), men én bestemmelse – § 31 om udnyttelse og åger m.v. – springer særligt i øjnene. I TFA 2008.132 Ø (svigerindens overdragelse af sommerhus, omtalt ovenfor) afvises anvendelsen af værgemålslovens § 46 og aftalelovens §§ 31, 33 og 36. § 31 fik i 1975 den nugældende ordlyd:
(...)
- Side 224 -
...46-46 a og dels aftalelovens kapitel III til undsætning. Det er med dem, man skal udfylde tvisten. Giver disse retskilder ikke grundlag for at fritage den inhabile fra kontraktens retsvirkninger, og der skønnes at være risiko for flere uhensigtsmæssige aftaler, er den eneste mulighed at anmode om et værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.
- Side 231 -
...sine egne anliggender. Der kan her hentes inspiration i de norske forarbejder til værgemålsloven, gengivet ovenfor under punkt 4. En sådan regel ville have en naturlig placering i aftaleloven og ville (kun) vedrøre økonomiske forhold. Den ville have et klart præventivt sigte, men problemet ville formentlig være, at reglen kunne være processkabende.