Forfattere: Lennart Lynge Andersen
Udgivelsesdato: 07. januar 2021
ISBN: 9788757449464
Bemærk, at § 6 blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 6, om det har en betydning.
- Side 194 -
...værgemålslovens § 6 – må domstolene tage sig af. Herhjemme ændrer vi kun i aftaleloven, hvis det er bydende nødvendigt, og man har levet med en reelt uforståelig bestemmelse – i hvert fald ukomplet – siden 1917. Problemerne rækker videre end de tilfælde, hvor en fremtidsfuldmagt er involveret i bedømmelsen. Fremtidsfuldmagtsloven har imidlertid skabt
- Side 207 -
...aftalen eventuelt rammes af reglen i værgemålslovens § 46, hvorefter en aftale ikke er bindende, hvis det må antages, at den er indgået af en person, der manglede evnen til at handle fornuftmæssigt. Værgemål efter værgemålslovens § 5 kan endvidere være begrænset til alene at omfatte enten økonomiske eller personlige forhold eller bestemte økonomiske
(...)
- Side 208 -
...inddrages som den legale repræsentant for den pågældende og træffer de beslutninger, som denne ellers skulle have taget. Viser det sig alligevel, at en person under § 5-værgemål handler på egen hånd, vil der være mulighed for, at f.eks. værgen eller nærtstående tager initiativ til, at værgemålet udvides, således at den retlige handleevne fratages. Der vil
(...)
- Side 209 -
...foreslås aftalelovens § 22 formuleret i overensstemmelse hermed. Ved værgemål efter værgemålslovens § 5 bevarer fuldmagten som udgangspunkt sin gyldighed, da den, der kommer under værgemål, ikke fratages den retlige handleevne. Om retstillingen i disse tilfælde henvises i øvrigt til betænkningen side 245-246. [delvis gengivet ovenfor, min bemærkning.]«
(...)
- Side 210 -
...afskåret fra at påberåbe sig retshandelen over for den, der er under værgemål, hvis tredjemand havde kendt eller burde have kendt værgemålet, kan tredjemand, når retshandelen er foretaget i henhold til en sådan fuldmagt som omtalt i § 18, heller ikke påberåbe sig den, såfremt fuldmægtigen, da han foretog den, havde eller burde have sådan kundskab.«
...retshandlen var indgået direkte med fuldmagtsgiveren. Efter værgemålslovens § 6, stk. 2, er den, der er frataget handleevnen, umyndig og kan som udgangspunkt ikke forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue. Et fuldmagtsforhold »ophører« således i praksis, hvis fuldmagtsgiveren kommer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.
- Side 212 -
...spørgsmålet. Det forekommer dog tvivlsomt, om denne regel bør opretholdes. Som ovenfor nævnt – og som også Udkast s. 54 er inde på – er det efter umyndiggørelsen værgen, der handler på den umyndiggjortes vegne, og det må antages, at værgemålslovens regler om værgekompetence har forrang, når det gælder spørgsmålet, hvem der skal handle på den umyndiges vegne.
- Side 225 -
...bestående aftaler, herunder indgåede fuldmagter. Aftalelovens § 22 er resultatet af et kompromis, senest ved den store reform i 1995, hvor der blev indført tre slags værgemål i værgemålslovens §§ 5-7, fra 2019 fire. Hvis der alene anordnes værgemål, uden at personen mister den retlige handleevne, ligger det i selve begrebet, at kontrakthabiliteten bevares.
- Side 229 -
...fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, gælder aftalelovens § 22. Det er nu værgen, der styrer den værgedes anliggender. Personen bevarer sin habilitet med hensyn til dagligdags handlinger, f.eks. indkøb af cerutter, Billedbladet og en halv flaske snaps. Man må gå ud fra, at værgen overlader den pågældende lidt midler hertil.
(...)
...6-situationen. Tilbage står værgemål efter § 5. Der er efter min bedømmelse ikke offentliggjort afgørelser eller teori, der taler for at slå værgemålslovens §§ 5-6 sammen i denne sammenhæng. Det er dog klart, at en § 5-værge må følge med i, hvad der sker, og i bekræftende fald melde tilbage til Familieretshuset, om der er behov for en udvidelse af værgemålet.