Værnepligtige, der har bopæl eller ophold her i landet, skal møde til Forsvarets Dag i det år, hvori de fylder 18 år. Forsvarsministeren kan dog bestemme, at mødepligten skal indtræde senere. Sessionsbekendtgørelsen
Stk. 2 Forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministeren bemyndiger til det, kan pålægge værnepligtige at møde til Forsvarets Dag. Sessionsbekendtgørelsen
Stk. 3 Værnepligtige, der har rimelig interesse heri, kan møde til Forsvarets Dag fra og med det år, hvori de fylder 18 år.
Stk. 4 Forsvarsministeren kan under den i § 27 angivne betingelse give de værnepligtige udsættelse med at møde til Forsvarets Dag indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 25 år.
Stk. 5 Forsvarsministeren kan fastsætte regler om pligten og retten til at møde til Forsvarets Dag, jf. stk. 1-3. Sessionsbekendtgørelsen