Vævsloven § 9

Denne konsoliderede version af vævsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler

Lov nr. 273 af 1. april 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 21. august 2014,
som ændret ved lov nr. 542 af 29. april 2015, lov nr. 285 af 29. marts 2017, lov nr. 388 af 26. april 2017, lov nr. 503 af 23. maj 2018 og lov nr. 478 af 26. april 2022

§ 9

Styrelsen for Patientsikkerhed kan forbyde distribution af specifikke væv og celler samt pålægge et vævscenter at trække sådanne væv og celler tilbage fra distributionsleddet, hvis

  • 1) donorudvælgelse, udtagning, testning, forarbejdning, konservering, opbevaring eller distribution af vævet og cellerne ikke foregår på en betryggende måde,

  • 2) der indtræffer eller opstår mistanke om alvorlige uønskede hændelser, som kan have indflydelse på vævets og cellernes kvalitet og sikkerhed,

  • 3) der konstateres eller opstår mistanke om alvorlige bivirkninger, der kan have forbindelse med vævets og cellernes kvalitet og sikkerhed, eller

  • 4) Styrelsen for Patientsikkerhed i henhold til § 8, stk. 1, ændrer, suspenderer eller tilbagekalder en tilladelse meddelt efter §§ 4 eller 5.

Stk. 2 Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om proceduren for tilbagetrækning af væv og celler i de i stk. 1 nævnte situationer.