Kapitel 2 Organisation m.v.
Valgmenighedens vedtægter, der bl.a. skal indeholde regler om valg af bestyrelse samt af formand og næstformand, fastsættes af menigheden og godkendes af biskoppen. Provsten og biskoppen skal underrettes om, hvem der er formand og næstformand for valgmenighedens bestyrelse.
Valgmenigheden fører en fortegnelse over menighedens medlemmer og sender meddelelse til kirkelige og borgerlige myndigheder om ind- og udtrædelse af medlemmer. Regler herom fastsættes af ministeren for ligestilling og kirke.
Valgmenighedens bestyrelse skal meddele Ministeriet for Ligestilling og Kirke, hvor menigheden har sit hjemsted.
Valgmenighedens udgifter afholdes af menighedens medlemmer.
Valgmenighedens bestyrelse tilrettelægger kirkebetjeningen og fastsætter de ansattes lønning og øvrige ansættelsesvilkår.