Valgmenighedsloven § 3

Denne konsoliderede version af valgmenighedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om valgmenigheder

Lov nr. 204 af 24. maj 1972,
jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 24. juni 2013,
som ændret ved lov nr. 1679 af 30. december 2024

§ 3

Det er en betingelse for anerkendelsen, at valgmenigheden har en kirke eller en kirkesal, der opfylder kravene efter § 11, stk. 2, eller har adgang til at benytte en kirke jfr. stk. 2 og 3.

Stk. 2 En valgmenighed kan anerkendes, hvis biskoppen efter anmodning fra 10 af ansøgerne, der bor i samme sogn eller sognedistrikt, har afgivet erklæring om, at valgmenighedens brug af den kirke, hvortil de hører, ikke vil hindre sogne- eller distriktsmenighedens brug af denne.

Stk. 3 Taler forholdene derfor, kan en valgmenighed anerkendes, hvis biskoppen har godkendt en overenskomst mellem valgmenigheden og et trossamfund uden for folkekirken om benyttelse af en kirke, der tilhører trossamfundet, jfr. § 11, stk. 3.