Vandforsyningsloven Kapitel 10 a

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke stoffer der må tilsættes vand, der anvendes til drikkevand, eller som kan komme i berøring med levnedsmidler.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om kvaliteten af drikkevand eller vand, som kan komme i berøring med levnedsmidler. Drikkevandsbekendtgørelsen

Stk. 2 Miljøministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal foretage dele af risikovurderingen, og at kommunalbestyrelsen skal træffe eller bidrage til foranstaltninger omfattet af stk. 1, 2. pkt., herunder give påbud til ejere af offentlige eller private ejendomme. Ministeren kan endvidere bestemme, at kommunalbestyrelsen skal indberette resultatet af vurderingen samt foranstaltninger, der er planlagt eller iværksat, til ministeren. Drikkevandsbekendtgørelsen

Stk. 3 Miljøministeren fastsætter nærmere regler om risikovurderingens indhold, form, revision og tidsfrister herfor og om de foranstaltninger, der skal træffes eller tages i betragtning for at fjerne eller mindske risici for kvaliteten af drikkevandet i forbrugernes fordelingsnet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om kommunalbestyrelsens indberetning efter stk. 2, herunder om format og tidsfrister. Drikkevandsbekendtgørelsen

Stk. 4 Miljøministeren kan fastsætte regler om opkrævning og betaling af gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved den kontrol, der foretages i forbindelse med risikovurderingen. Ministeren kan fastsætte regler om, at opkrævning og betaling af gebyrer, der er fastsat i regler udstedt i medfør af 1. pkt., skal ske elektronisk. Drikkevandsbekendtgørelsen

Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte regler om tilsynet, herunder om regelmæssige laboratorieundersøgelser. Analysekvalitetsbekendtgørelsen Drikkevandsbekendtgørelsen

Stk. 3 Udgifterne ved den regelmæssige kontrol af vandet i et vandforsyningssystem afholdes af vandforsyningen. I tilfælde, hvor det må antages, at en virksomhed, der ligger inden for vandforsyningsanlæggets opland, medfører en særlig fare for forurening af vandet, kan kommunalbestyrelsen dog pålægge virksomheden at afholde udgifterne ved et udvidet tilsyn.

Stk. 2 Opfylder vandet fra en almen vandforsyning ikke de kvalitetskrav eller indikatorparametre, der er fastsat i loven eller regler udstedt i medfør af loven, drager kommunalbestyrelsen omsorg for, at der straks foretages en undersøgelse, med henblik på at årsagen hertil påvises, og sørger ved manglende opfyldelse af kvalitetskrav for, at der hurtigst muligt træffes udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af drikkevandets kvalitet, herunder ved at give påbud efter stk. 1. Det samme gælder ikkealmene vandforsyninger, som i gennemsnit leverer 10 m3 drikkevand eller mere pr. dag og forsyner 50 personer eller flere, samt vandforsyningssystemer, hvor vandet leveres som led i en offentlig eller kommerciel aktivitet. Ved manglende opfyldelse af de kvalitetskrav, der har betydning for risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet, skal kommunalbestyrelsen endvidere træffe relevante foranstaltninger fastsat i regler udstedt i medfør af § 59 b, stk. 3, 1. pkt.

Stk. 3 Bedømmes vandet i et vandforsyningsanlæg eller vandforsyningssystem, som er omfattet af stk. 2, at være sundhedsfarligt, eller er der efter kommunalbestyrelsens skøn nærliggende fare for, at vandet kan blive sundhedsfarligt, skal kommunalbestyrelsen uden unødigt ophold give påbud om, hvilke foranstaltninger efter stk. 1 der skal træffes til imødegåelse heraf.

Stk. 4 Bedømmes vandet i et vandforsyningsanlæg eller vandforsyningssystem, som ikke er omfattet af stk. 2, at være sundhedsfarligt, skal kommunalbestyrelsen beslutte, om der bør træffes foranstaltninger efter stk. 1.

Stk. 5 Kommunalbestyrelsens afgørelse af, om vandet er sundhedsfarligt, eller om der er nærliggende fare for, at vandet kan blive sundhedsfarligt, skal ske efter drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed.

Stk. 6 Kommunalbestyrelsen sikrer, at vandforsyningssystemets forbrugere informeres om forhold omfattet af stk. 2, herunder oplyses om eventuelle foranstaltninger, den enkelte forbruger bør træffe, medmindre kommunalbestyrelsen finder, at overskridelsen af kvalitetskravene eller indikatorparametrene er ubetydelig.

Stk. 7 Kommunalbestyrelsen sikrer, at vandforsyningssystemets forbrugere hurtigst muligt underrettes om forhold omfattet af stk. 3 eller 4, at de får nødvendig og jævnlig ajourført vejledning om betingelser for forbrug og brug af vandet, og at de informeres, når det er fastslået, at vandet ikke længere er sundhedsfarligt eller der ikke længere er nærliggende fare herfor, og om, at den almindelige drift er genoprettet.

Stk. 8 Hvis vandet i et vandforsyningssystem, der forsyner fødevarevirksomheder og de primærproducenter, med hvilke der føres tilsyn efter loven, ikke opfylder de fastsatte kvalitetskrav, skal kommunalbestyrelsen underrette den pågældende statslige fødevareregion om de foranstaltninger, der er iværksat i medfør af denne paragraf.

Stk. 9 Er der meddelt tilladelse efter § 25, har miljøministeren samme beføjelser og forpligtelser, som i stk. 1-8 er tillagt kommunalbestyrelsen.

Stk. 2 Miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at tage spørgsmål vedrørende tilsyn med vandforsyning op til behandling og beslutning.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal indsendes efter stk. 1, og i hvilken form dette skal ske.

Stk. 2 Politiet yder bistand hertil efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.