Vandforsyningsloven § 53a

Denne konsoliderede version af vandforsyningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om vandforsyning m.v.

Lov nr. 299 af 8. juni 1978,
jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 10. maj 2022,
som ændret ved lov nr. 900 af 21. juni 2022, lov nr. 322 af 2. april 2024, lov nr. 412 af 23. april 2024, lov nr. 668 af 11. juni 2024 og lov nr. 677 af 11. juni 2024

§ 53a

Kommunalbestyrelsen kan til fremme af en hensigtsmæssig vandforsyningsstruktur yde støtte til etablering, udbygning, hovedistandsættelse og sammenlægning af almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan, når særlige forhold taler for det, yde støtte til driften af almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Stk. 3 Støtte efter stk. 1 og 2 kan ydes på betingelser, herunder at den almene vandforsynings takstsystem og regnskab tilrettelægges på en nærmere angivet måde.