Vandforsyningsloven § 55b

Denne konsoliderede version af vandforsyningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om vandforsyning m.v.

Lov nr. 299 af 8. juni 1978,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024,
som ændret ved lov nr. 668 af 11. juni 2024

§ 55b

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om en almen vandforsynings pligt til at indsende følgende til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af anlægs- og driftsbidrag og regulativer, jf. § 54, stk. 1, og § 55 a, stk. 2:

  • 1) Anlægs- og driftsbidrag.

  • 2) Regulativ.

  • 3) Oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens godkendelse.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en almen vandforsynings mulighed for eller pligt til at indsende følgende til brug for kommunalbestyrelsens tilsyn med anmeldte anlægs- og driftsbidrag og regulativer, jf. § 54, stk. 5, og § 55 a, stk. 8:

  • 1) Anlægs- og driftsbidrag.

  • 2) Regulativ.

  • 3) Oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens tilsyn.

Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om frister for indsendelse af anlægs- og driftsbidrag, regulativer og oplysninger og dokumenter i medfør af stk. 1 og 2.

Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens meddelelse af påbud til en almen vandforsyning eller en almen vandforsynings koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med den almene vandforsyning, om at indsende oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens godkendelse af anlægs- og driftsbidrag, jf. § 54, stk. 1.

Stk. 5 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens meddelelse af påbud til en almen vandforsyning om at indsende oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens godkendelse af regulativer, jf. § 55 a, stk. 2.