Miljøministeren kan efter ansøgning udpege private og offentlige virksomheder og offentlige myndigheder til som bemyndigede organer at gennemføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, herunder træffe afgørelse om overensstemmelsesvurderinger, vedrørende produkter, som anvender materialer, der kommer i kontakt med drikkevand. Miljøministeren notificerer Europa-Kommissionen om udpegede bemyndigede organer.
Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegning af bemyndigede organer, jf. stk. 1, herunder om ansøgning, om ansøgningens form og indhold, herunder at ansøgning skal ske digitalt, om betingelserne for at blive udpeget og om tilbagekaldelse af udpegning som bemyndiget organ.
Stk. 3 Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om de bemyndigede organers opgaver. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om de bemyndigede organers sagsbehandling.
Stk. 4 Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage de bemyndigede organers afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke skal kunne påklages.