Vandløbsloven Kapitel 3

Denne konsoliderede version af vandløbsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om vandløb

Lov nr. 302 af 9. juni 1982,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019,
som ændret ved lov nr. 2210 af 29. december 2020, lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 900 af 21. juni 2022, lov nr. 679 af 3. juni 2023 og lov nr. 322 af 2. april 2024

Kapitel 3 Vandløbsmyndigheden
§ 7

Kommunalbestyrelsen er vandløbsmyndighed for de vandløb m.v., der er omfattet af loven, jf. § 2, og for pumpelag m.v., jf. kapitel 9.

Stk. 2 Uenighed mellem vandløbsmyndigheder afgøres af miljøministeren.

§ 7a

Vandløbsmyndighedens tilladelse eller godkendelse efter denne lov kræves ikke til udførelse af foranstaltninger, som er påbudt efter §§ 19 d-19 f eller i en fredning efter lov om naturbeskyttelse. Spørgsmål om erstatning i anledning af sådanne foranstaltninger afgøres efter reglerne i lov om naturbeskyttelse.

§ 7b

Vandløbsmyndigheden kan beslutte, at tilladelse eller godkendelse efter denne lov ikke kræves til udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger, som samtidig er omfattet af en tilladelse efter § 3 i lov om kystbeskyttelse m.v., i det omfang det fremgår af afgørelsen om tilladelse til kystbeskyttelse. I sager vedrørende kystbeskyttelsesforanstaltninger omfattet af § 3, stk. 5, i lov om kystbeskyttelse m.v. kan beslutning kun træffes efter forudgående samtykke fra miljøministeren.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse på afgørelser efter denne lov vedrørende økonomiske spørgsmål, herunder bidragsfordeling samt afgørelser efter kapitel 5.