Kapitel 4 1 Vandsektortilsynet
Vandsektortilsynet varetager de opgaver, som er henlagt til tilsynet i medfør af denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov og lovgivningen i øvrigt.
Stk. 2 Vandsektortilsynet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om Vandsektortilsynets virksomhed.
Stk. 2 Vandsektortilsynet orienterer løbende og inden for rimelig tid klima-, energi- og forsyningsministeren om overvågning og analyser efter stk. 1 og om forhold, som i øvrigt vurderes at have ministerens interesse, eller som har væsentlig betydning for Vandsektortilsynets opgavevaretagelse.
Stk. 3 Vandsektortilsynet fastlægger prioriteringen og omfanget af opgaverne efter stk. 1 og 2.
Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan anmode Vandsektortilsynet om oplysninger og analyser vedrørende forhold omfattet af § 1, herunder om forslag til brug for udvikling af reguleringen, medmindre det er uforeneligt med § 9, stk. 2, eller Vandsektortilsynets prioritering efter stk. 3.
Til dækning af udgifter forbundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse betaler vandselskaberne årligt en afgift. Det samlede afgiftsbeløb fastsættes årligt på finansloven med mulighed for regulering på tillægsbevillingsloven og opdeles ved opkrævning hos vandselskaberne i en grundafgift og en differentieret afgift, jf. stk. 2-5.
Stk. 2 Vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde over 800.000 m3 og vandselskaber, som frivilligt deltager i den totaløkonomiske benchmarking, jf. § 4, stk. 2, opkræves grundafgift og differentieret afgift, jf. stk. 4 og 5.
Stk. 3 Vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde på højst 800.000 m3, som ikke er undtaget efter §§ 3 eller 3 a, opkræves differentieret afgift, jf. stk. 5.
Stk. 4 Grundafgiften udgør samlet 30 pct. af afgiftsbeløbet, jf. stk. 1, og opkræves ligeligt mellem vandselskaber, som er omfattet af stk. 2.
Stk. 5 Den differentierede afgift udgør samlet 70 pct. af afgiftsbeløbet, jf. stk. 1, og opkræves hos de vandselskaber, som er omfattet af stk. 2 og 3, afhængigt af størrelsen på vandselskabernes årligt debiterede vandmængder i det seneste hele kalenderår.
Stk. 6 Vandselskaber omfattet af stk. 2 og 3, der er selskabsretligt omstruktureret i de seneste 12 måneder forud for tidspunktet for afgiftens opkrævning, får fastsat den årligt debiterede vandmængde på baggrund af debiterede vandmængder i det seneste hele kalenderår forud for den selskabsretlige omstrukturering i det eller de vandselskaber, som indgik i den selskabsretlige omstrukturering.
Stk. 7 Vandselskaber omfattet af stk. 2 og 3, der er oprettet i de seneste 12 måneder forud for tidspunktet for afgiftens opkrævning, og som ikke er omfattet af stk. 6, får fastsat den årligt debiterede vandmængde på baggrund af vandselskabets vandindvindingstilladelse eller udledningstilladelse.
Stk. 8 Det beløb, som et vandselskab, der er omfattet af stk. 6 og 7, opkræves, efterreguleres i overensstemmelse med vandselskabets årligt debiterede vandmængde for det år, som afgiften vedrører. Efterreguleringen sker, efter at Vandsektortilsynet har modtaget oplysningerne om vandselskabets årligt debiterede vandmængde for det år, som afgiften vedrører.
Stk. 9 Ved fejl i et vandselskabs indberetning af årligt debiteret vandmængde, som har ført til, at de opkrævede afgiftsbeløb for et eller flere år er forkerte, efterreguleres afgiften i forbindelse med opkrævningen af afgift for året efter det år, hvor Vandsektortilsynet er blevet bekendt med fejlen.
Stk. 10 §§ 6, 7 og 8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af afgifter efter denne lov.
Stk. 11 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning.
Vandsektortilsynet udarbejder årligt en arbejdsplan, som redegør for Vandsektortilsynets planlagte og forventede aktiviteter.
Stk. 2 Vandsektortilsynet aflægger årligt beretning for sin virksomhed til klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 3 Vandsektortilsynet offentliggør arbejdsplanen, jf. stk. 1, og den årlige beretning, jf. stk. 2, på Vandsektortilsynets hjemmeside.
Stk. 4
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om rammerne for arbejdsplanen, jf. stk. 1, herunder om planens indhold og om frister for offentliggørelse.
Vandsektortilsynet offentliggør resultaterne af benchmarkingen efter § 4, stk. 1.
Stk. 2 Vandsektortilsynet offentliggør afgørelser om fastsættelse af indtægtsrammer, jf. § 6, og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a.
Stk. 3 Vandsektortilsynet kan offentliggøre andre afgørelser, der ikke er omfattet af stk. 2.
Stk. 4 Vandsektortilsynet kan offentliggøre oplysninger og dokumenter vedrørende vandselskaber og disses forhold. Vandsektortilsynet kan offentliggøre navne på vandselskaber, der har overtrådt loven eller regler eller afgørelser udstedt i medfør af loven, med oplysning om, hvad overtrædelsen består i.