Vandsektortilsynet offentliggør resultaterne af benchmarkingen efter § 4, stk. 1.
Stk. 2 Vandsektortilsynet offentliggør afgørelser om fastsættelse af indtægtsrammer, jf. § 6, og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a.
Stk. 3 Vandsektortilsynet kan offentliggøre andre afgørelser, der ikke er omfattet af stk. 2.
Stk. 4 Vandsektortilsynet kan offentliggøre oplysninger og dokumenter vedrørende vandselskaber og disses forhold. Vandsektortilsynet kan offentliggøre navne på vandselskaber, der har overtrådt loven eller regler eller afgørelser udstedt i medfør af loven, med oplysning om, hvad overtrædelsen består i.